Annonce
Horsens

Her skal den kommende daginstitution i Bygholm Bakker ligge

Den nye daginsitution i Bygholm Bakker får en klar naturprofil og bliver desuden et bæredygtigt byggeri. Illustration: Skala Arkitekter
Placeringen for den kommende daginstitution i Bygholm Bakker er på plads, og det bliver med direkte adgang til naturen.

Horsens: Hvis alt går efter planen, bliver byggeriet af en ny daginstitution i Bygholm Bakker skudt i gang til efteråret - cirka et halvt år forsinket. Den kommer til at ligge øst for Søvej, med indkørsel fra Søvej i det sydligste af Bygholm Bakker.

Ifølge afdelingschef i ejendomscentret Mogens Wase Hansen er netop beliggenheden for institutionen helt speciel.

- Bebyggelsen kommer til at ligge med direkte adgang til et naturområde - en tidligere grusgrav, som nu er natur - en lille perle midt imellem alt den anden natur, lyder det.

Annonce

Bebyggelsen kommer til at ligge med direkte adgang til et naturområde - en tidligere grusgrav som nu er natur - en lille perle midt imellem alt den anden natur.

Mogens Wase Hansen, afdelingschef i ejendomscentret, Horsens Kommune

Plads til 150 børn

Den kommende daginstitution bliver på knap 1400 kvadratmeter og får plads til 150 børn fordelt på fire vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Hvis der bliver behov for det, kan institutionen udvides til 220 børn. Og placeringen er ikke helt tilfældig; det er nemlig tanken, at børnene i høj grad skal ud i naturen.

- Daginstitutionen har ikke så stor en grund, men det er meningen, at man skal bruge naturen. Den får selvfølgelig de faciliteter, der hører til på nærlegepladsen ved institutionen, men hvis man vil mere end sandkassen, så er det ud i naturen. Det bliver helt fantastisk, lyder det fra Mogens Wase Hansen.

Også direktøren for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune, Tanja Nyborg, ser frem til at tilbyde både børn og voksne den nye institution med naturen som omdrejningspunkt.

- Naturen og bevægelse i hverdagen er tænkt ind i den nye institution. Den indbyder til, at vi leger og lærer i naturen, samtidig med at institutionen bliver bygget, så den passer ind i landskabet og naturen i området, siger hun.

Naturprofil

I første omgang var det meningen at børn og voksne kunne tage institutionen i brug allerede først på året 2021 - den tidsplan er rykket cirka et halvt år til efteråret 2021. Der er ikke nogen entydig forklaring på, hvorfor tidsplanen er skredet, ud over at andre projekter har trængt sig på.

- Daginstitutionsområdet er helt ekstremt dynamisk, og det kræver benhård prioritering af, hvor de respektive udvidelser skal finde sted. Det betyder også, at når man planlægger, så er man nødt til at lave om og rykke noget andet frem, hvis det lige er der, der er størst efterspørgsel. Institutionen er et halvt år forsinket, men det er, fordi der er så meget gang i den, så det er nærmest umuligt at følge med. Vi har simpelthen lavet noget andet først, som har været mere presserende, forklarer Mogens Wase Hansen.

Ud over at få en naturprofil bliver den nye institution et bæredygtigt byggeri, som skal leve op til det såkaldte DGNB Guld-certifikat, som stiller krav til blandt andet valget af byggematerialer, og hvordan der bliver brugt så få ressourcer som muligt - både under byggeriet, og når institutionen står færdig og tages i brug.

Netop nu er arbejdet med den lokalplan som skal laves, før man kan gå i gang med byggeriet, i fuld gang. Der er afsat lige knap 29 mio. kr. til den samlede opgave, som omfatter opførelse af selve daginstitutionen, projektering, legeplads, parkeringsplads, krybberum til vuggestuebørnene og inventar i daginstitutionen.

Her skal den nye daginstitution i Bygholm Bakker ligge. Illustration: Google Maps og Dorthea Dittmer
Daginstitutionen kommer til at ligge øst for Søvej med indkørsel fra Søvej i det sydligste af Bygholm Bakker. Illustration: Skala Arkitekter
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Sæt et ansigt på, Skat

På et klassisk medie som vores kan man godt kaste et beundrende blik i retning af, hvor mange kommunikationsfolk der efterhånden er ansat i offentlige og private organisationer. Skulle nogen tro, at en vigtig opgave for en kommunikationsafdeling er at betjene offentligheden og diverse medier hurtigt og effektivt, kan jeg afsløre, at sådan er det langt fra altid. Eller hos Skat. Fredag før vinterferien nåede rygterne om en stor rokade frem til avisen. Skattestyrelsen rømmer den gamle adresse i Horsens og rykker i stedet ind i Guldberghus på Grønlandsvej. Tre andre lejere skal derfor flytte ud. Det er en vigtig nyhed, som har betydning for rigtig mange lokalt. På avisen indleder vi derfor jagten på nogen, som kan fortælle os flere detaljer. Avisens journalist kommer fredag eftermiddag igennem til Skattestyrelsens pressefunktion, der ikke vil udtale sig, men i stedet henviser til Administrations- og Servicestyrelsen. Denne styrelses presseafdeling svarer ikke på avisens opkald før mandag formiddag, da en medarbejder korrigerer noget af det, avisen skrev lørdag. Den pågældende kan vi ikke få lov at citere med navn, og vi kan ikke komme til at tale med andre. En uge senere modtager vi et skriftligt svar fra samme afdeling, som nu korrigerer sig selv i forhold til det første svar og svarer på en række spørgsmål. I skriftlig form og uden navn på afsenderen. Med andre ord: I en sag, der handler om flytning af 300-400 arbejdspladser, kan avisen på intet tidspunkt komme til at tale med en ansvarlig chef, hverken én med kommunikationsansvar eller én med direkte ansvar for afdelingerne i Horsens. For en styrelse, der i den grad har brug for at genoprette sin troværdighed, er det ganske enkelt et klasseeksempel på, hvordan man ikke skal gøre. Det er muligt, at Skattestyrelsen havde en helt anden plan for, hvordan nyheden om flytningen skulle lanceres. Men punkt 1 i håndbogen om krisestyring er at handle hurtigt og stille sig til rådighed. Måske skulle Skattestyrelsen søge råd hos SAS' pressechef Kristoffer Meinert, som i parentes bemærket havde haft jobbet i en uges tid, da en vis reklamefilm blev lanceret.

Annonce