Annonce
Erhverv

Flere corona-lukkede butikker i Horsens åbner nu igen

Michael Kongsmark forventer, at flere butikker i Horsens midtby åbner for kunder igen i de kommende dage - en del er allerede igang. Arkivfoto: Morten Pape
City Horsens-manager forventer, at horsensianerne kan shoppe i en voksende del af byens forretninger efter påske.

Horsens: På anden side af påske vil shopping-mulighederne i Horsens midtby blive bedre, end de har været i de seneste uger.

Efter statsministerens udmelding mandag aften om en gradvis genåbning af Danmark har city manager for City Horsens, Michael Kongsmark, taget pulsen på nogle af midtbyens forretninger. Han vurderer på den baggrund, at en del af de butikker, der har været lukket på grund af corona, nu er klar til en forsigtig genåbning.

- Vi kan allerede se, at flere og flere åbner igen, og efter påske tror jeg, at endnu flere følger efter, siger Michael Kongsmark.

Annonce

- Vi vil se butikker, der kører med kortere åbningstider, nogle måske med mindre personale end normalt.

Michael Kongsmark

Han forventer dog ikke at se et butiksliv i højt gear i nær fremtid.

- Vi vil se butikker, der kører med kortere åbningstider, nogle måske med mindre personale end normalt, siger han om det aftryk, coronaen fortsat vil sætte på bybilledet i Horsens.

- Det vigtigste i alt det her er at respektere myndighedernes anvisninger, og at vi passer på hinanden, siger City Horsens-chefen, som heller ikke har en ambition om, at alle handelstandsforeningens medlemmer åbner her og nu.

- Genåbningen kommer til at ske i et begrænset omfang og kun i den udstrækning, at det giver mening for den enkelte forretning, siger Michael Kongsmark, som dog er forsigtig optimist.

Håb om kløe i lommerne

- Vi kan se, at der begynder at ske noget igen. Der er altså folk i gadebilledet, og i lørdags var der pænt med besøg i de butikker, der var åbne.

- Jeg tror også, at folk har gået derhjemme i så lang tid nu, at der er nogle penge, som måske begynder at klø lidt i lommerne. Der bliver også udbetalt overskydende skat og feriepenge i den her tid, siger han om den helt grundlæggende forudsætning for, at butikkerne kommer igennem krisen: Folk skal have penge op af lommen og købe noget.

- Det er vores ansvar som butiksdrivende, at det sker under ordentlige, sikre forhold, men der er brug for, at folk bruger penge og får omsætningerne i gang igen, siger han.

Flere må ikke åbne endnu

Det er imidlertid ikke alle erhvervsdrivende i bybilledet, der overhovedet åbne.

Regeringens og sundhedsmyndighedernes udmelding mandag aften var, at natklubber, værtshuse, restauranter, cafeer, storcentre, stormagasiner, overdækkede arkader, indendørs sports- og fritidsfaciliteter, bade- og legelande, biografer, teatre, fitnesscentre og solcentre skal holde lukket. Foreløbig frem til 10. maj.

Det er også uvist, hvornår den økonomisk hårdt ramte Bestseller-koncern, der driver flere butikker på Søndergade, genåbner de butikker, koncernen holder lukket p.t., forklarer Michael Kongsmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Klar tysk melding om grænseåbning: Åbne sluser til Poetzsch og Calle fra 15. juni

Annonce