Annonce
Ikast-Brande

Ex-direktør fra Lokalpleje Danmark: Ældrepleje-forsøg mødte for stor modstand fra systemet

Bjørn Kassøe Andersen stod i spidsen for pilotprojektet i ældreplejen, hvor de hollandske Buurtzorg-metoder blev taget i brug. En evaluering viste lovende resultater, men projektet stoppede før tid, da økonomien ikke hang sammen. Men måske er det ikke sidste gang, at Buurtzorg-modellen skal prøves i Danmark, mener Bjørn Kassøe Andersen. Foto: Peter Hald
De hollandske Buurtzorg-metoder er ikke blevet opgivet i ældreplejen. Men kommunen sætter gang i sit eget projekt.

Nr. Snede: Mange kommuner har store problemer med at skaffe kvalificerede medarbejdere nok til ældreplejen, og næsten hver eneste dag kan man læse dystre overskrifter om, at ressourcerne ikke slår til. Det går ud over de gamle, og de ansatte i ældreplejen bliver slidt ned. Derfor bliver der sat mange kræfter ind på at finde nye metoder, så det omsider kunne begynde at lysne lidt på ældreområdet.

Men det er ikke let. Det viser det kuldsejlede pilotprojekt fra Ikast-Brande Kommune, hvor den socialøkonomiske virksomhed Lokalpleje Danmark i halvandet år skulle prøve at levere hjemmepleje og sygepleje til omkring 80 ældre borgere i Engesvang og Bording. Resultaterne var lovende, men Lokalplejes driftsselskab måtte erklæres konkurs, fordi økonomien skred.

Lokalpleje benyttede sig af den hollandske Buurtzorg-model, der har vist sig succesfuld i Holland og flere andre lande. Buurtzorg (der netop kan oversættes med "lokalpleje") er baseret på en ny måde at organisere ældrepleje på. Bureaukrati og detailstyring reduceres til et minimum, og i stedet bliver beslutninger og ansvar lagt ud til medarbejderne, der arbejder i teams på 8 til 12 personer. Det sker uden brug af mellemledere. Samtidig bliver der også skruet op for kommunikation og inddragelse af pårørende.

Annonce

En midtvejsevaluering fra det nationale forsknings- og analysecenter VIVE viste, at disse metoder virkede. Alligevel måtte pilotprojektet stoppe før tid.

Modstanden fra det etablerede system i det offentlige var for stor, mener Bjørn Kassøe Andersen, der var direktør for Lokalpleje Danmark.

Samarbejdet med kommunen blev ikke tæt nok, konkluderer han:

- Det lykkedes os aldrig at få en aftale med kommunen om et udviklingspartnerskab. Desuden var der politisk uenighed i byrådet om projektet, og det afspejlede sig indad, så der var modstand i den kommunale organisation, siger Bjørn Kassøe Andersen.

- Mødet mellem to systemer var svært - det var tale om to forskellige kulturer og to måder at tænke på, tilføjer han.

Ifølge Bjørn Kassøe Andersen lykkedes det ikke at undgå bureaukrati og overdreven kontrol.

"Vores to teams kom til at arbejde under et kontrol-regime, som kommunens egne sygeplejersker ikke selv ville arbejde under. Og vores teams fik ikke adgang til de nødvendige støttefunktioner i den kommunale organisation. Vi havde også en lang række borgere, hvor det ikke lykkedes at nå frem til, at vi var eneste leverandør. Det er det modsatte, der er ideen i Buurtzorg-modellen. Det havde selvfølgelig også negative økonomiske konsekvenser for os", har Bjørn Kassøe Andersen forklaret i et indlæg i magasinet Sundhedsmonitor.

Radikalt anderledes

Problemerne handlede om den nye måde med selvorganisering kontra minutregnskaber og de omfattede dokumentationskrav, som det offentlige forlanger.

- Buurtzorg-modellen er radikalt anderledes, end hvad man normalt ser i en kommunal organisation. Det vigtigste er de selvorganiserende teams af veluddannet sundhedspersonale, som selv træffer beslutninger uden en masse kontrol og diktater fra oven. Det giver også de bedste erfaringer, mener Bjørn Kassøe Andersen:

- Læring opstår jo, når folk selv får lov, siger han.

Lokalpleje etablerede hovedkvarter i den gamle stationsbygning i Bording. Medarbejderne dækkede Bording og Engesvang, hvor de udførte plejeopgaver for omkring 80 ældre. Arkivfoto: Lokalpleje Danmark

- Det er frygtelig trist, at vi måtte stoppe. Det var synd for alle parter. Vi har fået nogle meget rørende henvendelser fra de borgere, vi måtte sige farvel til. Selvfølgelig ærgrer jeg mig, og jeg er også ked af, at det ikke lykkedes at få etableret en blød overgang - det hele stoppede meget brat. Men ideerne lever videre. Der er stadig stor interesse for Buurtzorg-modellen i Danmark, og i Foreningen Lokalpleje har vi fået henvendelser fra andre interesserede kommuner og fra ældreminister Astrid Krag og Ældre Sagens direktør Bjarne Hastrup, fortæller Bjørn Kassøe Andersen.


Ideerne lever videre. Der er stadig stor interesse for Buurtzorg-modellen i Danmark.

Bjørn Kassøe Andersen


Som nævnt blev driftsselskabet Lokalpleje Danmark erklæret konkurs, men man har nu Foreningen Lokalpleje, som Bjørn Kassøe er sekretær for.

Og håbet er, at man igen kan få gang i et eller flere Buurtzorg-plejeprojekter:

- Det handler ikke om, at vi skal tjene en masse penge på det her. Det handler ikke om profit. Det handler om en ny måde at tænke på. Buurtzorg kører fint i Holland, hvor det omfatter omkring 50 procent af hjemmepleje og hjemmesygeplejen. Det burde også kunne fungere her i Danmark, siger Bjørn Kassøe Andersen.

Annonce

Gode erfaringer

Han fremhæver igen evalueringen fra VIVE:

"VIVEs midtvejsevaluering finder, at der foreløbigt er gode erfaringer med den organiseringsform, der er afprøvet i forbindelse med forsøgsprojektet. Det selvorganiserende team i Bording og Engesvang har bedre kontinuitet, en bedre tværfaglig indsats med afsæt i borgerens behov, en bedre borgeroplevet kvalitet samt et reduceret sygefravær. Dette når man sammenligner med Ikast-Brande Kommunes organisatorisk adskilte kommunale hjemmepleje og sygepleje, der over en årrække har været kendetegnet ved et højt sygefravær og en stor medarbejderomsætning – og hvor der (blandt andet af denne årsag) ses et uhensigtsmæssigt stort antal medarbejdere i borgerens hjem", lød det i rapporten fra VIVE.

Et problem med pilotprojektet i Ikast-Brande Kommune kan have været, at det var for småt. Det omfattede kun omkring 80 borgere i Bording og Engesvang.

- Vi var ikke store nok. Buurtzorg-modellen kræver et vist volumen. På den måde kan man få vidensdelingen til at fungere optimalt og få udviklet støttefunktioner, siger Bjørn Kassøe Andersen.

Pårørende og familiemedlemmer kan komme til at spille en større rolle i Buurtzorg-modellen, end hvad man normalt ser:

- Selvfølgelig skal de pårørende ikke have plejeopgaver - slet ikke. Det handler om at inddrage dem og sørge for en rigtig god kommunikation. Vi var nået dertil, at nogle af de pårørende havde fået medarbejdernes direkte telefonnumre, og det fungerede fint, fortæller Bjørn Kassøe Andersen.

Annonce

Kommunen blev inspireret

Der har været en hel del politisk debat om Buurtzorg-projektet, men ifølge Bjørn Kassøe Andersen er der ikke noget tale om ideologisk privatiseringsprojekt, så han synes, at debatten fik et forkert afsæt:

- Buurtzorg er netop ikke politisk styret - det er formålsstyret. Det handler om formålsbaseret selvorganisering af hjemmepleje og sygepleje, så privatiseringsdebatten rammer skævt, siger han.

Paradoksalt nok vil Ikast-Brande Kommune gerne i gang med at udvikle ældreplejen med metoder, der i høj grad minder om Buurtzorg-modellen.

Kommunen er ved at sætte gang i Projekt Erantis, et udviklingsforløb i kommunens hjemmepleje og sygepleje, der har til formål (citat): "at skabe et nyt rum, hvor borgere og medarbejdere i hjemmepleje og sygepleje kan opnå øget selvbestemmelse og involvering".

Det er finansieret af en statslig bevilling på 7,5 mio. kr.

Helt centralt i projekt Erantis er fire temaer: Selvledende integrerede teams, mødet mellem borger og medarbejder, helhed og sammenhæng i borgerforløbet og borgercentreret visitationsproces.

Ambitionen er at skabe en model for integreret hjemmepleje og sygepleje i Ikast-Brande kommune, der kan inspirere andre danske kommuner, lyder det i beskrivelsen af projekt Erantis.

Annonce
Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedreng på lageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Danmark

Mandagens coronatal: Ny smitterekord

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald: Kvinde fundet død i sit hjem på Sankt Helene Vej

Horsens For abonnenter

DSB efter skrottet plan for Godsbanekvarteret: Vi vil snarest muligt i dialog med kommunen om de skrappere krav

AC Horsens

AC Horsens venter på ketchupeffekten og leder videre: Nej tak til prøvespiller

Erhverv

Succesfuldt Hatting-firma solgt til pengestærk erhvervsfamilie: Nu kan vi satse uden at skulle spørge om lov i banken

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Erhverv For abonnenter

To venner på 9 og 11 år har fundet en god fidus: De sætter udtjente havemaskiner i stand - og sælger dem

Erhverv

Efter industriens opråb: Nu vil færre være tømrer, og fire gange så mange vil være industritekniker

Erhverv

Lille købmandsbutik kæmper hårdt for at overleve - kunderne køber for lidt

Enkelte ansatte er blevet fyret efter krav om coronapas på job

Hedensted

To mænd kom til skade under harmonikasammenstød på motorvejen

Erhverv For abonnenter

Ny ejer vendte årelangt minus til massivt plus: Nu skal fabrikken på Islandsvej udvides

Hedensted

Smittetallene stiger igen markant og især hos skoler: - Vi venter hvert minut på at få flere selvtests

Annonce