Annonce
Horsens

Enner Mark Fængsel ramt af lynnedslag - igen...

Helt usandsynligt er Enner Mark Fængsel to gange på godt to måneder blevet ramt af lynnedslag. Det koster fængslet ca. 10 mio. kr. i ekstraudgifter og ny teknik, der skal erstatte den teknik, der blev ødelagt af især det første lynnedslag. Arkivfoto: Morten Pape
To gange på godt to måneder er lynet slået ned i Enner Mark Fængsel. Ingen personer er kommet noget til, men udgifterne efter lynnedslagene løber op. Der er bl.a. bestilt ny teknik for otte mio. kr.

Horsens: Helt usædvanligt er Enner Mark Fængsel to gange i løbet af sommeren blevet ramt af lynnedslag.

Første gang var 12. juni kort før kl. 20. Da slog lynet ned i en mast ved fængslets fodboldbane, og det udløste et kæmpe brag og mørklagde fængslet kortvarigt.

Anden gang var for to uger siden, tirsdag 27. august kl. 19.30, også her blev fængslet ramt af en kortvarig strømafbrydelse.

På overvågningsbilleder fra fængslet kan man direkte se, hvordan det sitrer, da lynet slår ned, fortæller institutionschef Anette Bækgaard Jakobsen.

- Det var meget voldsomt. Lynet slog igen ned i en mast, denne gang i den anden ende af fængslet tæt ved hovedindgangen.

Det første lynnedslag havde rimeligt omfattende konsekvenser, så vi var fortsat i gang med at udskifte teknikken, da vi blev ramt igen. Det andet lynnedslag ødelagde nogle af vores midlertidige løsninger, men vi er på plads nu med nye midlertidige løsninger.

Anette Bækgaard Jakobsen, institutionschef, Enner Mark Fængsel

Store økononomiske konsekvenser

- Heldigvis er ingen mennesker blevet ramt, og det er det vigtigste. Det kunne være gået grueligt galt, da fængslet er åbent på det tidspunkt, fortsætter hun.

Når det er sagt, ærgrer Anette Bækgaard Jakobsen sig over lynnedslagene, der har haft store, økonomiske konsekvenser for fængslet. Det er selvforsikret og hænger derfor selv på regningerne.

- Det er dyrt for os, og det har påvirket vores økonomi. Det koster os et par millioner kroner i midlertidige løsninger, ekstra vagter af sikkerhedsmæssige årsager og så videre. Derudover har vi fået en ekstra bevilling af Direktoratet for Kriminalforsorgen på otte millioner kroner til helt ny teknik, der skal ind i fængslet, fordi det andet er blevet ødelagt.

Hun tilføjer, at fængslet stadig kæmper med eftervirkningerne fra lynnedslaget 12. juni.

- Det første lynnedslag havde rimeligt omfattende konsekvenser, så vi var fortsat i gang med at udskifte teknikken, da vi blev ramt igen. Det andet lynnedslag ødelagde nogle af vores midlertidige løsninger, men vi er på plads nu med nye midlertidige løsninger, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Har god erfaring

Hun konstaterer, lidt lakonisk, at en fordel ved at blive ramt af lynet to gange er, at fængslet har fået en vis erfaring, som personalet kunne trække på, da lynet igen slog ned.

- Vi er helt rutineret, så anden gang gik vi meget hurtigere i aktion og vidste, hvad vi skulle gøre. Vi fik hurtigt sat gang i alle de nye processer, og vi har kunnet håndtere det, så det har berørt de indsatte betydeligt mindre, siger Anette Bækgaard Jakobsen med henvisning til, at eftervirkningerne fra det første lynnedslag gav uro blandt nogle af de indsatte, fordi de var spærret inde i deres celler længere tid, end de plejer.

Det er ikke sket denne gang, understreger hun.

Undersøger hvordan det kan ske

Ifølge Anette Bækgaard Jakobsen er det aldrig sket tidligere, at lynet er slået ned på fængslet. Det blev opført i 2006.

At det så er sket to gange med et par måneders mellemrum, er der ikke umiddelbart nogen forklaring på.

- Kriminalforsorgen er ved at undersøge, hvordan det kunne ske, og om vi kan gøre yderligere for at forebygge, at det sker igen. Det er der eksperter, der skal hjælpe os med at kigge på, siger Anette Bækgaard Jakobsen.

Og, tilføjer hun:

- Man siger, at lynet ikke slår ned to gange. Men joh, det kan godt ske. Det kan jeg skrive under på.

DMI: Det sker sjældent

Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, har ikke lavet statistik på, hvor ofte lynet slår ned samme sted med kort tids mellemrum.

- Det er dog helt sikkert noget, der sker meget sjældent, siger klimatolog Mikael Scharling, der har et bud på, hvorfor det netop er sket i år.

- Når der forekommer mange lynnedslag i et område, er det altid i forbindelse med kraftige bygesituationer. I år har der været rigtig mange kraftige byger og skybrud i løbet af sommeren med tilhørende mange lynnedslag, siger han og tilføjer:

- Nogle kommuner er blevet ramt af byger op til flere gange og derved stiger risikoen tilsvarende for, at en lokalitet rammes af lyn flere gange.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce