Annonce
HEDENSTED

Efter shitstorm: Formand bakker op om sognepræst, der ikke vil vie homoseksuelle og fraskilte

Michael Olesen Høj er ansat som ny sognepræst i Hedensted Sogn, og han er havnet i en sand shitstorm på nettet, fordi han i en artikel i Folkebladet har udtalt, at han med Bibelen i hånden ikke vil kunne vie homoseksuelle og fraskilte. Foto: Mads Dalegaard
Den nye sognepræst i Hedensted, Michael Olesen Høj, er havnet i en sand shitstorm på nettet, fordi han i en artikel i Folkebladet har udtalt, at han ikke vil vie homoseksuelle og fraskilte. Formanden for menighedsrådet i Hedensted Sogn, Kjell Palmelund Laursen, bakker ikke desto mindre op om nyansættelsen.

Hedensted: Det er ikke gået ubemærket hen, at den nyansatte sognepræst i Hedensted, Michael Olesen Høj, vil afholde sig fra at vie homoseksuelle og fraskilte.

Tværtimod har det udløst en sand shitstorm i diverse debatfora på nettet, hvor der er blevet raset både mod den unge, nybagte sognepræst, og det menighedsråd, der har ansat ham.

Kommentarerne er kommet i kølvandet på to portrætartikler om sognepræsten i Folkebladet, hvor han blev spurgt om sit syn på at vie homoseksuelle og gav følgende svar:

Annonce

- Jeg ville gerne kunne det, men Bibelen siger noget andet, og det, føler jeg, at jeg er nødt til at forholde mig til, selv om det er med blødende hjerte. Det er vigtigt for mig, at alle mennesker føler sig velkomne i kirken, og det er derfor meget ambivalent for mig at måtte sige nej til at vie homoseksuelle, men også fraskilte for den sags skyld.

En sand shitstorm

Udtalelsen har medført flere vrede kommentarer, både på Facebook, men også i henvendelser til Folkebladet, der blandt andet har modtaget følgende kommentar fra René Vilstrup Bie fra Vejle:

- I Danmark har alle lov til at blive viet, og det er derfor min holdning, at præster, som nægter at følge loven, på baggrund af private feudale holdninger til tolkningen af Bibelen, bør blive fyret.

Annonce

Ryster ikke på hånden

Det får dog ikke formanden for menighedsrådet i sognet, Kjell Palmelund Laursen, til at ryste på hånden.

- Vi har ansat Michael, fordi vi mener, at han er den rigtig mand for sognet. Og vi har gjort det med åbne øjne, idet vi har naturligvis har snakket med ham om emnet, inden han blev ansat, siger Kjell Palmelund Laursen.

- Vi er således bevidste om, at hans holdninger på det her område af mange sikkert ville kunne opfattes som kontroversielle. Jeg synes bare, at forskellige holdninger er fint, og vi behøver ikke alle sammen være enige om alting, siger Kjell Palmelund Laursen, idet han henviser til, at sognet faktisk også har præster med den modsatte holdning.

Annonce

Giver god mening

- Og sådan er det jo også i menigheden. Her er der også dækning for begge synspunkter, og derfor giver det god mening i mit hoved, at det samme gør sig gældende i vores præste-stab, siger Kjell Palmelund Laursen, der ikke er imponeret over tonen på nettet.

- Man må meget gerne være uenig med Michael og også kritisere os for at ansætte ham, men jeg forstår simpelthen ikke, at man føler sig kaldet til at bruge ukvemsord på Facebook. Det er simpelthen ikke i orden. Præster har faktisk ret til at have den her holdning. Det glemmer man fuldstændig i den her debat, siger menighedsrådsformanden.

Man må meget gerne være uenig med Michael, og også kritisere os for at ansætte ham, men jeg forstår simpelthen ikke, at man føler sig kaldet til at bruge ukvemsord på Facebook. Det er simpelthen ikke i orden.

Kjell Palmelund Laursen, formand for menighedsrådet i Hedensted Sogn

Er det et enigt menighedsråd, der står bag ansættelsen af Michael?

- Et menighedsråd er en demokratisk forsamling, der bakker 100 procent op om de beslutninger, der til enhver tid bliver truffet. Det er også tilfældet i denne her sag, siger han.

Det har ikke været muligt at træffe Michael Olesen Høj for en kommentar om sagen.

Annonce
Horsens For abonnenter

Mand fik hugget lillefingeren af: 27-årig skal fem år i fængsel for øksevold

Danmark

Søndagens coronatal: Endnu en dag med over 25.000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Problemer med aflevering af freetrailerne på Smedetorv fortsætter: Nu tager Ikea konsekvensen

Hedensted For abonnenter

77-årige 'Polle' er landets ældste seriehåndboldspiller og spiller hver kamp: - Selv modstandernes fans jubler, når jeg scorer

Sport

Vanvittig buzzer beater sikrede Horsens IC-sejr i allersidste sekund: Derfor er der pres på, hvis holdet skal nå at spille sig tilbage i medaljestriden

Horsens

Priserne stiger fortsat - men i langsommere tempo: Man kan stadig tjene pænt på at sælge huset i 2022

Løvkvist om formandsdebat i DF: Messerschmidt skal tirres, indtil han forløber sig

Horsens For abonnenter

Cykelholdet Sund Vilje blev skelsættende for Flemmings liv: Nu cykler han til Paris med sit eget lille hold

Horsens

Graven skal ændres fra ærgerlig til attraktiv: Nu er første skridt på vejen vedtaget - og det kommer fra en uventet kant

Navne For abonnenter

Manden, der bragte ægte crepes til Danmark, er død: Christian tændte millioner af stjerner gennem sit liv

Nye regler betyder at mange coronapas udløber søndag

Horsens

Jeg er blevet gravid, mens jeg er i et barselsvikariat - kan min chef fyre mig, når jeg fortæller det?

Navne For abonnenter

Andre cutter sig, jeg brugte tatoveringerne: I dag er Sabrina mor, dagplejer og lykkelig, og hun har ikke længere brug for smerten fra nålen

Erhverv For abonnenter

Henrik taber 100 kroner for hver gris, han sender ud af stalden

Annonce