Annonce
Hedensted

DF blev holdt ude for fire år siden: Gjorde det nemmere at vælge S nu

Hans Kristian Skibby og Socialdemokratiets Hanne Grangaard i snak på valgaftenen. De to partier har meget at snakke om over de kommende dage. Foto Michael Svenningsen

Dansk Folkeparti peger på Socialdemokratiet, og en medvirkende årsag er Venstres fravalg af partiet på valgnatten for fire år siden, fortæller Hans Kristian Skibby.

Hedensted: Dansk Folkeparti blev ikke en del af konstitueringen ved valget i 2013, og det var ikke glemt, da partiet ved dette kommunalvalg enten skulle pege på Venstres Kirsten Terkilsen eller Socialdemokratiets Kasper Glyngø.

- Når vi kan vælge mellem to, så er det meget svært at vælge dem, der viste os vintervejen for fire år siden, siger Hans Kristian Skibby om fravalget af Venstre.

Det brede samarbejde har været udslagsgivende, men det havde også krævet en meget positiv tilgang, hvis vi skulle hjælpe dem, som ikke hjalp os for fire år siden.

Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Ville bredt samarbejde

Han fortæller, at forhandlingerne i byrådet har stået på i længere tid - faktisk helt tilbage til marts med et parti. Og at der i DF's gruppe både er blevet argumenteret for og imod samarbejde med henholdsvis Socialdemokratiet og Venstre.

Socialdemokratiet blev valgt i sidste ende, selvom udbyttet for DF ville være stort set det samme med Venstre som partner, vurderer Hans Kristian Skibby.

Han prioriterer det brede samarbejde, der inkluderer KD og SF, højt, men bemærker også flere gange historikken med Venstre.

- Hvis vi kigger fire år tilbage, så var det en provokation, at vi blev fuldstændig negligeret, siger Hans Kristian Skibby og fortsætter:

- Jeg synes, vi har prøvet at lægge det bag os og fokusere på politik. Og på valgdagen har vi kigget på det samlede billede, set på hvem, der er valgt for SF og KD. Det har givet god mening at indgå en aftale med dem, siger Hans Kristian Skibby.

Annonce

Bliver ikke enige om alt

- Nogle vil måske undre sig over, at I kan samarbejde med SF og KD. Hvad kan du sige om det?

- Vi har lavet nogle overordnede ting, som vi er enige om politisk. Der er noget med miljø, som vi har givet os lidt på, men i byrådet vil vi være selvstændige partier. Vi flytter ikke i kollektiv med SF på grund af den her aftale. Vi har et samarbejde, men ved også med hinanden, at vi ikke bliver enige om integration, flygtninge og i alt om miljøforvaltning, og det er helt fair, siger Hans Kristian Skibby.

Han er tilfreds med, at DF bevarer sine fire pladser i byrådet med et næsten uændret stemmetal i forhold til 2013, og han håber, at endnu et mandat vil gå partiets vej efter fintællingen.

- Det er drønærgerligt, at vi kan komme til at stå med de dyreste mandater med 1.100 stemmer per mandat, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Fjerde formodede gerningsmand i Nørretorv-sagen fortsat på fri fod - intet nyt om offers tilstand

Odder For abonnenter

Forældre har fået nok: Vores børn er blevet ødelagt, fordi de ikke har fået den rette hjælp

Sport

Hedensted-spillere ramt af corona

Annonce