Borgmestre frygter indhegnede dyr i nye naturparker: - Det er zoologisk have, ikke vild natur

Natur:  Det skal sikre mere vild natur og styrke biodiversiteten. Men regeringen og støttepartiernes planer om oprettelsen af ti nye naturnationalparker med vild natur har fået en mildest talt lunken modtagelse på borgmesterkontorerne.

Det viser Avisens Danmarks rundringning til borgmestre fra områder, der er i spil til at skulle huse en af naturnationalparkerne.

Det er fortsat uklart, hvor de skal placeres, men der er netop udpeget 23 områder, som er i spil til at blive omdannet til naturnationalparker. Her skal der ikke dyrkes landbrug, skove skal henlægges urørt, og store græssende dyr skal gå frit i et stort indhegnet område.

Men de planer møder kritik fra flere borgmestre, der nu håber, at deres områder ikke bliver udpeget til naturnationalparker. Særligt planerne om indhegnede områder med dyr skaber bekymring hos borgmestrene.

- Som udgangspunkt hilser jeg natur- og turistprojekter velkommen. Men vi har nogle bekymringer omkring indhegningen, som vi umiddelbart ikke bryder os om. Jeg syntes, det er unaturligt at spærre vilde dyr inde.

- Det er vanvittigt, og noget man har fundet på ved et skrivebord på Christiansborg. Det er zoologisk have, ikke vild natur. Så kan vi have sultne dyr til at stå der, bag pigtrådshegn, og se på maden på den anden side, siger Anders Gerner Frost, borgmester fra lokallisten Nyt Gribskov i Gribskov Kommune.

Han er langtfra alene om at sige nej tak til de nye naturnationalparker.

Borgmestrene i Rebild, Thisted, Silkeborg og Læsø kommuner melder alle over for Jyllands-Posten fra over for planerne om parker i deres kommuner.

Avisen Danmarks rundspørge til yderligere ni borgmestre afslører til gengæld, at det langtfra er alle, der har taget endelig stilling til, om de har lyst til at huse en naturnationalpark.

Blandt andet er Varde-borgmester Erik Buhl Nielsen (V), Tønder-borgmester Henrik Frandsen fra lokallisten Tønderlisten samt Lejre-borgmester Carsten Rasmussen (S) ikke afvisende over for ideen om naturnationalparker. Men holder man fast i planerne om at lave indhegninger, der kan vise sig at indskrænke lokalbefolkningens adgang til naturområderne, siger de umiddelbart nej tak.

- Det er afgørende for mig, at ingenting skal hegnes ind, og borgerne kan komme til  naturområderne. Bliver det mere besværligt at bruge naturen, er det en udfordring af de større, siger Erik Buhl Nielsen, der frygter for, at mere indhegnet natur også vil koste tyske turister, der besøger kommunen for at bruge naturområderne.

- Jeg er ikke den store tilhænger af, at man sætter hegn op. Det er afgørende, at man stadig sikrer, at almindelige mennesker kan komme derind, og man kan bruge områderne rekreativt, siger Henrik Frandsen fra Tønder Kommune.

Den store kritik fra borgmestrene kan meget vel få konsekvenser for den folkelige opbakning til naturprojekterne. Det vurderer Keld Buciek, lektor hos Center for Natur- og Nationalparkforening ved Roskilde Universitet, over for Ritzau.

- Den folkelige opbakning til de nuværende nationalparker har jo været hængt op på, at det er noget andet end bare natur – at der også var noget kulturhistorisk.

- Og forslaget bliver nok udfordret nu, fordi det kan være svært at sikre opbakningen til nogle mere reservat-orienterede anlæg, siger han til Ritzau.

Han peger samtidig på, at de nye parker ikke for alvor har noget at tilbyde lokalområderne.

- Især ikke hvis man drager en parallel til de nuværende nationalparker, der har haft mulighed for at tiltrække turister og lave forskellige oplevelsesting. Der bliver naturnationalparkerne nok mere restriktivt forvaltet.

- Det vil sige, at der nok ikke bliver lavet publikumsfaciliteter og kulturelle elementer, siger han.

Ifølge Miljøministeriet vil der blive afsat fem millioner kroner til hver naturnationalpark. Pengene skal bruges på netop friluftsliv og aktiviteter til borgerne, oplyser ministeriet til Ritzau.

Mens borgmestrene generelt er bekymrede for særligt planerne om indhegninger er der også enkelte, der med åbne arme hilser planerne velkomne. Det gælder blandt andre Faaborg-Midtfyns borgmester, Hans Stavnsager (S). Samtidig opfordrer nogle borgmestre til, at man venter med at dømme projekterne ude, indtil der er flere konkrete oplysninger om, hvordan naturnationalparkerne præcis kommer til at udarte sig.

- Jeg ser det som en mulighed, vi skal kigge på. Og så må vi finde ud af, om det passer ind i Viborgs Kommunes planer. Der er også en ide i, at det er en vild nationalpark, og der er grøn omstilling i det. Det går heller ikke, at vi allesammen råber op om grøn omstilling, og hver gang der så kommer et forslag, så siger vi nej, siger Viborg-borgmester Ulrik Wilbek (V).

Frederikshavn-borgmester Birgit Hansen (S) er åben over for ideen om naturnationalparker, men peger også på, at spørgsmålet om indhegning skaber stor debat hos den nordjyske lokalbefolkning. Det samme melder Ib Lauritsen (V), borgmester i Ikast-Brande Kommune, der endnu ikke vil fortælle, hvordan han står i debatten. Det vil Holstebro-borgmester H. C. Østerby (S) heller ikke, da han endnu ved for lidt om de konkrete planer i hans kommune.

Miljøminister Lea Wermelin (S) mener, debatten er kørt af sporet. Til Jyllands-Posten siger ministeren, at naturnationalparkerne fortsat kan bruges af lokalsamfundet til eksempelvis at gå tur med sin hund eller cykle en tur. Også Enhedslisten og De Radikale mener, at borgmestrene er for hurtigt ude med kritik af planerne om naturnationalparker.

Det er i sidste ende aftalekredsen bag oprettelsen af naturnationalparkerne, der beslutter, hvor de ti nye parker skal placeres. Det ventes at ske til december. Aftalekredsen består af regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet.