Annonce
Odder

Borgmester skal svare: Har dit lobbyarbejde i Kattegatkomitéen kostet skatteborgerne penge?

Borgmester Uffe Jensen (V) er blevet bedt om at svare på, om hans lobbyarbejde har kostet kommunen penge. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Hvis skatteyderne har betalt til interesseorganisation, så skal det frem i lyset. Det mener formanden for Østjyder Mod Kattegatforbindelsen, som er kritisk overfor, at Uffe Jensen (V) deltager i lobbyarbejdet.

Odder: I slutningen af 2019 blev Odders borgmester Uffe Jensen (V) inviteret til at være med i Kattegatkomitéens formandskab, og han sagde ja tak. Men hvor meget har det kostet skatteyderne i Odder?

Det spørgsmål skal borgmesteren svare på, når byrådet mødes på mandag. Bag spørgsmålet står Finn Vesterlund, der benytter sig af, at der før hvert byrådsmøde er spørgetid for helt almindelige borgere.

- Jeg vil gerne vide, hvor meget Odder Kommune har bidraget med i form af økonomisk tilskud og kommunalt ansattes timeforbrug, siger Finn Vesterlund, der står bag spørgsmålet.

Annonce

Han bor i Odder og er også formand for foreningen Østjyder mod Kattegatforbindelsen. Foreningen er et halvt år gammel og har flere end 500 medlemmer, og som navnet kraftigt antyder, ønsker de ikke en fast forbindelse over Kattegat.

Honorar til formand

Og de er heller ikke glade for, at borgmester Uffe Jensen (V) er med i lobbyorganisationen Kattegatkomitéen, der består af borgmestre, regionsrådsformænd og erhvervsfolk.

De sidder i Kattegatkomitéen

Lobbyorganisationen Kattegatkomitéen har 38 medlemmer.

  • Regionsrådsformænd: Anders Kühnau (S) Midtjylland
  • Heino Knudsen (S) Sjælland
  • Ulla Astman (S) Nordjylland
  • Borgmestre: Uffe Jensen (V) Odder
  • Arne Boelt (S) Hjørring
  • Carsten Rasmussen (S) Lejre
  • Christina Krzyrosiak Hansen (S) Holbæk
  • Jacob Bundsgaard (S) Aarhus
  • Jan Petersen (S) Norddjurs
  • Martin Damm (V) Kalunderborg
  • Michael Ziegler (K) Høje-Taastrup
  • Niels Hörup (V) Solrød
  • Peter Sørensen (S) Horsens
  • Tomas Breddam (S) Roskilde
  • Torben Hansen (S) Randers
  • Tre af borgmestrene er desuden formænd for de tre kommunekontaktråd i Nordjylland, Midtjylland og på Sjælland.
  • Erhvervsfolk mv.: Anders D. Lassen kammerherre Brattingsborg på Samsø
  • Brian Bech Nielsen rektor Aarhus Universitet
  • Heine Bach fhv. Nordeadirektør
  • Henning Salling Olesen professor emeritus Roskilde Universitet
  • Henrik Friis branchedirektør Dansk Infrastruktur
  • Jesper Lund regionsleder PWC Aarhus
  • Jesper Højte Stenbæk fagchef Dansk Erhverv
  • Michael Holm direktør Systematic Software Engineering
  • Niels Jørgen formand Kalundborgegnens Erhvervsråd
  • Niels Laurits Thygesen direktør Thygesen Textile Group
  • Ove Dahl Kristensen konsulent
  • Peter Goll kommunikationsdirektør Københavns Lufthavne
  • Peter B. Jepsen public affairs direktør Danske Fragtmænd
  •  Peter Kjær vicepræsident Schouw & Co
  • Simon Galsgaard direktør DSV Road,
  • Søren Peter Kjeldahl, direktør Brdr. Kjeldahl Transport, Samsø
  • Terje Wammen formand Erhverv Aarhus
  • Thorkild Andersen direktør Frode Laursen
  • Uffe Jacobsen trafikøkonom
  • Med er også fhv. regionsrådsformand Bent Hansen (S) Midtjylland
  • byrådsmedlem Anders G. Christensen (V) Favrskov
  • mangeårige formand Jens Kampmann (S) er æresmedlem
  • Samsøs borgmester (S) Marcel Meijer deltager som observatør

Østjyder mod Kattegatforbindelsen har fået et regnskab fra lobbyorganisationen, der blev stiftet i 2008. I perioden 2008-2021 har komitéen haft udgifter for cirka 2,8 millioner kroner.

- I maj 2019 er der en mailkorrespondance, hvor komitéens sekretariat spørger, hvem de kan kontakte i Odder Kommune angående oplæg og sparring. Det får de navn på. Og deraf kommer mit spørgsmål om, hvad kommunen har haft af udgifter i tilskud og til ansatte på vegne af borgmesteren, siger Finn Vesterlund.

Udgifterne på 2,8 millioner kroner er primært brugt til analyser, konferencer samt honorar til en ekstern formand, den tidligere minister Jens Kampmann (S). Han har fået omkring en million kroner for at være formand i en periode på 10 år.

Annonce

Uffe er ikke valgt

- Jeg vil gerne have at vide, om der har været udgifter ved at være en del af et fællesskab, der hedder en Kattegatkomité, som man ikke kan melde sig ind i, men bliver inviteret til, siger Finn Vesterlund.

Han undrer sig over, at Odders borgmester er med i interesseorganisationen, uden at byrådet har valgt ham til at sidde der.


Borgmesteren ved godt, at han har et splittet byråd.

Finn Vesterlund, Østjyder mod Kattegatforbindelsen


- Normalt agerer en borgmester på baggrund af et mandat fra en kommunalbestyrelse. Så væsentlige ting synes jeg lige, man skal få drøftet af. Jeg synes ikke, han skal sidde i Kattegatkomitéen, hvis han ikke har kommunalbestyrelsens mandat til at sidde der, siger Finn Vesterlund.

Det sker med henvisning til, at byrådsmedlemmer fra Enhedslisten, Radikale og SF er imod en fast forbindelse over Kattegat. Og den socialdemokratiske byrådsgruppe har ikke nogen fælles holdning.

Annonce

Byråd er splittet

- Borgmesteren ved godt, at han har et splittet byråd, og han har ikke fået sit mandat til at sidde i komitéen bekræftet. Det bør man have, når man sidder i en lobbyklub, som arbejder for et synspunkt om, at vi skal have en Kattegatforbindelse uanset hvad. Komitéen har kontakter til ministerier, Vejdirektoratet og andre myndigheder, og de sidder tæt på, siger Finn Vesterlund.

- Kunne du godt tænke dig, at Østjyder mod Kattegatforbindelsen havde de samme kontakter?

- Ja, for så havde vi også muligheden for at bringe andre synspunkter ind i hele den debat om, hvad vækst er. Det ville helt sikkert være en fordel, hvis vi fik de samme muligheder for at påvirke. Og den her beslutning skal tages på et ordentligt grundlag, siger Finn Vesterlund.

Annonce
Horsens

Tag kandidattesten her

Horsens For abonnenter

Tomt torv i Horsens skal snart være fortid, hvis det står til borgmesteren: Vi skal række ud til klyngen af stadeholdere

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Søndagens coronatal: 1349 positive svar ud af 67.000 testede

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Unge skræmte gæster ved 60 års fødselsdagsfest på sognegård: - De truede med kniv og var iført elefanthuer

Horsens For abonnenter

Stadeholderne bliver væk fra Horsens: 'Jeg har hørt, at det er helt dødt'

HH Elite

Serbisk eks-landsholdsspiller bankede det yderste lag rust af i HH Elites storsejr: - Jeg kan give meget, meget mere

Sport

HfS sejrede på udebane, da Søren Jochumsen agerede vikar i målet: Holdet er et mulehår fra at indfri sæsonens målsætning

Nye våben har bremset 300 mulige stråmandsdirektører

Hedensted For abonnenter

Poul spejder efter kloakarbejderne: Spildevands-selskab har brugt alle pengene på nye udstykninger

HH Elite

Se videoanalysen og genlæs livebloggen: HH Elite viser klassen og vinder stort i Holstebro

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Løvkvist: Venstre vakler på vippen i Jylland - og det er Ellemanns store chance

Horsens

Højere vandstand i Bygholm Sø end ved sidste års evakuering: Afspærring måtte skæres op og 4000 liter blev sendt videre i åen - i sekundet

Horsens For abonnenter

Dorthe fik kørt benene over af en lastbil: Jeg kan huske det hele, men angsten fyldte mere end smerten

Odder

Syv nye padelbaner på vej: Håndboldstjerner med i nyt stort padelcenter

Annonce