Annonce
Horsens

Bedemænd: Vi skal betragte alle dødsfald som corona-dødsfald

Heldragt, mundbind og beskyttelsesbriller er nødvendige, når en afdød i eget hjem skal flyttes over i kisten. Vi ligner rummænd, lyder det fra bedemand Mikael Søgaard fra Hornsleth's Eftf. Begravelsesforretning. Foto: Morten Pape
Beskyttelsesdragter, værnemidler og håndsprit i lange baner er blevet en ny virkelighed hos de lokale bedemænd. Det er noget mærkeligt noget, lyder det.

Horsens: Værdighed, empati og konduite er nøgleord for en bedemand.

Men begreberne har fået trange kår i en tid, da også bedemænd bliver nødt til at tage deres forholdsregler, og hvor opfordringen fra brancheforeningen Danske Bedemænd er klar: Betragt alle dødsfald som corona-dødsfald.

- Når vi kommer ud i et hjem og skal lægge en afdød i kisten, skal vi være iført heldragt, mundbind, beskyttelsesbriller og hansker. Derfor er vi blevet nødt til at sige til de pårørende, at det skal de ikke deltage i. Førhen ville vi opfordre folk til at være med til at lægge deres afdøde i kisten, men den snak er forstummet. Nu gør vi det alene, for det skal de pårørende ikke se på, fortæller bedemand Michael Søgaard fra Hornsleth's Eftf. Begravelsesforretning.

Og, lyder det eftertænksomt:

- Det er ikke sådan, man ellers ser det for sig, når man skal tage afsked med en afdød. At der kommer sådan en rummand ud...

Annonce

Når vi kommer ud i et hjem og skal lægge en afdød i kisten, skal vi være iført heldragt, mundbind, beskyttelsesbriller og hansker. Derfor er vi blevet nødt til at sige til de pårørende, at det skal de ikke deltage i. Førhen ville vi opfordre folk til at være med til at lægge deres afdøde i kisten, men den snak er forstummet.

Mikael Søgaard, bedemand

Intet er som det plejer

- Men der er ikke noget, der er, som det plejer, konstaterer Mikael Søgaard.

I de tre uger med coronakrisen har hverdagen ændret sig radikalt for bedemændene.

Hvor de tidligere i langt de fleste tilfælde tog ud i hjemmene og talte begravelse og bisættelse igennem med de pårørende, foregår det nu per telefon eller i kontoret. Den direkte kontakt med de efterladte, håndtrykket og måske et kærligt kram er sat på standby.

- Vi er nødt til at tage vores forholdsregler, både af hensyn til os og de efterladte. Her på kontoret kan vi kontrollere, at alt er sprittet af før og efter, at de pårørende kommer. Der må kun komme to ad gangen, og vi holder afstand. Det, der er på spil her, er hele kernen i vores arbejde. Folk skal føle nærvær og tillid på trods af situationen, og det er en udfordring, når der er så mange restriktioner, der spænder ben, siger Mikael Søgaard.

Jeg føler mig kold

Han bakkes op af sin kollega, bedemand Lone Ebbesen.

- Folk, der har mistet, er i en sorgproces. Men den overrules af coronavirus, fordi der er så mange hensyn, der skal tages, og det kan jeg godt blive lidt ked af. Det påvirker mig. Jeg føler mig nogle gange som en kold person, når jeg sidder i en samtale og hele tiden skal lægge fysisk afstand til folk. Jeg håber, at de får den afsked, de har brug for, og jeg håber inderligt, at vi ikke når til, at der kun må være to personer samlet i et rum, for så får de pårørende ikke nok støtte, siger Lone Ebbesen.

Både hun og Mikael Søgaard oplever dog, at folk - midt i deres sorg - også har forståelse for, at bedemændene er nødt til at tage de forholdsregler.

Begravelser i Horsens

I de fleste kirker i Horsens Kommune er den generelle holdning, at man følger samfundets anvisninger om kun at være 10 personer forsamlet.

Det betyder, at kun otte pårørende kan deltage i bisættelsen i kirken, da præst og organist også skal tælles med.

Samme retningslinjer er der på kirkegården, når kisten skal sænkes i jorden. Her er der dog mulighed for, at lidt flere kan være sammen, hvis de holder afstand.

Grundet omstændighederne med coronavirus har folkekirken åbnet op for, at højtideligheden kan udskydes, hvis den afdøde skal kremeres. Urnen opbevares på krematoriet.

Når det igen er tilladt at være sammen, kan man samles i kirken omkring urnen til begravelsesritualet.

Mundbind med i hjemmene

Det er også den oplevelse, som bedemand Jakob Houkjær fra Houkjær Begravelse og Horsens Begravelsesforrening har.

- Vi havde frygtet, hvordan folk ville tage det, men der er meget stor forståelse for, at vi ikke giver hånd og krammere. Vi tager stadig ud til folk, men vi hører først de pårørende, om vi kan tage det på telefonen, eller de vil komme til os i vores forretning. I de tilfælde, hvor vi alligevel skal ud og hente en afdød i hjemmet, kan vi tage snakken der. Men vi har mundbind med derud, og der er kæmpe sikkerhedsforanstaltninger, siger Jakob Houkjær.

- Vi frygter smitterisikoen, så vi er omgivet af så mange værnemidler, som vi aldrig har prøvet før. Vi forsøger at gøre det etisk, så vi ikke støder nogen, men det strider imod, hvordan vi gerne vil se ud til daglig, når vi går rundt og ligner en rummand.

Normalt inviteres de efterladte til at være med, når en afdød i eget hjem skal lægges i kisten. Den snak er forstummet, for de skal ikke se os sådan her, siger Mikael Søgaard. Foto: Morten Pape

Svært at få værnemidler

Selvom værnemidler er blevet en helt nødvendig del af dagligdagen, har bedemændene deres hyr med at skaffe dem.

- Vi er ikke en del af sundhedssektoren og har derfor ikke adgang til at få værnemidler. Det giver udfordringer, både i forhold til vores egen sikkerhed og til at få tingene afviklet. Vores brancheforening gør alt, hvad den kan for at skaffe værnemidler, men det er svært. Jeg er bekymret for, om vi løber tør, siger Michael Søgaard.

- Vi omgås mange mennesker, og worst case scenario er, at vi selv bliver lagt ned af sygdom, eller vores kolleger i byen bliver det, så vi kommer i en situation, hvor vi ikke kan følge med. Derfor er vi så lidt sammen som muligt, tilføjer bedemanden.

Også Jakob Houkjær finder det problematisk, at bedemændene ikke betragtes som sundhedspersonale.

- Vi har skaffet de værnemidler, vi skal bruge. Men det er til en helt anden pris, end vi er vant til. Det er prisen gange 10, konstater han.

Bedemandsforretningen Honsleth's Eftf. har sin egen mindestue, hvor pårørende kan samles om kisten. Men også her er der kommet restriktioner som følge af corona-virus. Kun to personer ad gangen er tilladt. Foto: Morten Pape

Kan vi følge med

Med billeder på nethinden fra Italien, hvor militære køretøjer fragter døde væk, lurer frygten også for, at antallet af dødsfald stiger så meget, at samfundet ikke kan følge med.

- På en almindelig uge kan sygehuskapellet i Horsens og Vestre Kapel være fyldt op. Så kapelkapaciteten kan give udfordringer, mener Jakob Houkjær.

- Der kan blive en problematisk logistik, men vi håber, at folkekirken er parate til at åbne deres kapeller ved landsbykirkerne, siger han.

- Det er en forfærdelig tragisk situation, og vi går lidt rundt nu og afventer, hvad der sker. Om det er stilhed før storm. Vi får måske et boom nu, men så kommer der nok en stille periode derefter. Vi har jo hvert år ældre og kronisk syge, der dør af influenza, siger Jakob Houkjær.

Beskyttelseshandsker er en fast del af påklædningen. Foto: Morten Pape
- Vi ligner rummænd, mener bedemand Mikael Søgaard. Foto: Morten Pape
Pladen her bruges, når en afdød skal flyttes fra sit leje over i en kiste. Den bliver grundigt sprittet af, hver gange den har været i brug. Risikoen for at blive smittet, lurer hele tiden, og brancheforeningen Danske Bedemænd siger direkte, at alle dødsfald skal betragtes som corona-dødsfald. Foto: Morten Pape
Som branche hører bedemændene ikke ind under sundhedssektoren, og det gør det svært for dem at skaffe de værnemidler, der er så nødvendige for at passe på sig selv og de efterladte. Det bekymrer bedemand Mikael Søgaard. Foto: Morten Pape
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

DMI lover sol og sommer på første officielle sommerdag - men så kommer efterårsvejret

Annonce