Annonce
Hedensted

Børnebogsforfatter har lagt et nyt æg

Marcus Øland er opvokset i Birkerød. Han kom til Aarhus som studerende. I dag bor han med hustru og børn i Klakring. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Annonce

Juelsminde: Børnebøger skal ikke kun være sjove og underholdende. De skal også lære børn om sværere ting i livet og give dem noget at snakke med deres forældre om.

Med det afsæt har Marcus Øland skrevet sine tredje højtlæsningsbog. Den udkommer på Byens Forlag 19. november og har fået titlen ”Hakke-Hans lægger et æg”.

Den fortæller historien om en hane, der brændende ønsker sig, at hans høns lægger æg. Sagen er bare den, at det ikke sker. Og jo mere hanen presser på, jo længere væk rykker chancen for opfyldelsen af ønsket sig.

- Vores børn vokser op med, at de kan få og blive alt, men vi glemmer at fortælle dem, at når tingene går galt, så hjælper det sjældent at gøre mere af det samme. Nej, så skal man stoppe op og se indad, siger forfatteren i en pressemeddelelse.

I tidligere udgivelser har en bjørn og en slange været i centrum. Denne gang er det en hane. Pressefoto: Byens Forlag

Han bruger illustrationer, rim og humor på samme vis som i sine tidligere udgivelser. Også de var bygget på karakterer fra dyreriget.

Marcus Øland bor i Klaring. Han er også kendt som Skovfar og optræder for børn med shows, der bygger på børnebøgerne. I 2019 havde han 150 forestillinger rundt om i landet.

Corona har gjort det svært for ham at holde kadencen i 2020, men i forbindelse med bogudgivelsen har han planlagt et højtlæsnings-arrangement på Café Kaas søndag 29. november og en bogsignering i Buchs Boghandel lørdag 5. december.

Her vil han også underholde med sit andet speciale - ballondyr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce