Annonce
Læserbrev

Alternativet vil have et borgerting: Demokratiet har brug for andet end politikere

På nationalt plan har Folketinget allerede taget første skridt mod mere åbenhed ved at indføre borgerforslag. Nu er tiden til at tage næste skridt mod et stærkere og mere involverende demokrati.

Læserbrev: Det er ikke altid nemt at vide, hvor man skal vende sig hen, hvis man gerne vil påvirke noget politisk, om det så er i kommunerne, regionerne eller på landsplan.

Det er vigtigt, at vi alle sammen både ved, men også rent faktisk oplever, at det er muligt at komme til orde, og at vi kan deltage i den politiske proces.

Vi skal have demokratiet meget tættere på.

Derfor fremsætter Alternativets folketingsgruppe 16. januar et forslag omkring indførelsen af et borgerting på nationalt niveau, og i ugerne efter følger Alternativet i Aarhus og Syddjurs kommuner samt i Region Midtjylland op med forslag om lokale borgerting.

Et borgerting er en samling af frivillige og repræsentativt udvalgte borgere, der to gange om året udvælger et emne, som medlemmerne gennem åben dialog vil blive klogere på og diskutere.

Alle politiske områder er åbne; det kan være alt fra beskæftigelse til fødevare-, skole- eller skattepolitik, som borgertinget ser nærmere på.

Herefter skal der holdes en række høringer med eksperter, så borgertinget får præsenteret både synspunkter og forskning om det emne, der er fokus på.

Efterfølgende kan medlemmerne af borgertinget præsentere konkrete anbefalinger til deres politikere, som så kan tage det videre.

Der er masser af eksempler med lignende modeller rundt om i verden. Både Frankrig, Canada og Australien har arbejdet med forskellige varianter for borgerting, men også på byniveau i f.eks. polske Gdansk, spanske Madrid og den tysktalende del af Belgien er erfaringerne gode.

Irlands version af borgerting, Citizens’ Assembly, var medvirkende til, at parlamentet sidste år afskaffede landets forbud mod abort.

På nationalt plan har Folketinget allerede taget første skridt mod mere åbenhed ved at indføre borgerforslag.

Nu er tiden til at tage næste skridt mod et stærkere og mere involverende demokrati.

Politikerne og forvaltningen skal ikke lukke sig om sig selv, og nærdemokratiet skal ikke afvikles - lige tværtimod. For vi kan ikke klare os med politikere alene; der er brug for dig, der læser med!

Derfor håber Alternativet i Aarhus og Syddjurs kommuner samt i Region Midtjylland, at vores politiske kollegaer har modet til at bakke op om forslagene om borgerting på lokalt plan, samt at borgerne rundt omkring er klar til at tage imod invitationen for at udvikle et endnu stærkere demokrati.

Annonce
Rasmus Foged. Arkivfoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce