Annonce
Brædstrup

Alt er gjort klar til ravnen Munins ankomst

Lars Roslyng Jensen og kollegaen Chris Sørensen fra entreprenørfirmaet Jens Jørgensen A/S sørgede for betonen. Det gjorde de gratis. Det var samme firma, der også bidrog med at montere et nyt musikanlæg ved Brædstrup Skole. Foto: Peter Hald
En ny bronze-skulptur lander snart i Dommerhaven ved Tinghuset i Brædstrup.

Brædstrup: Ravnen Munin lander snart i Brædstrup. Fuglen har været undervejs i to år, men nu er landingspladsen gjort klar.

Fredag formiddag var der livlig aktivitet i Dommerhaven ved medborgerhuset Tinghuset på Østergade. En gravemaskine ført af Lars Roslyng Jensen fra entreprenørfirmaet Jens Jørgensen A/S ankom med en skovlfuld beton, der blev hældt i et hul på toppen af den lille bakke i Dommerhaven.

Her skal Munins sokkel nemlig stå. Og snart er alt klar til, at ravnen ankommer den 24. oktober.

Annonce

Munin er makker til Hugin, der står på en lille sokkel ved indgangen til Tinghuset. De to ravne er livagtige bronze-skulpturer, begge udført af kunstneren Torben Klostergaard fra Hornslet.

Hugin ankom allerede for to år siden, da indvielsen af skulpturen markerede afslutningen på den omfattende renovering af Tinghuset i 2018.

Det har hele tiden ligget i luften, at Munin også skulle have plads ved Tinghuset, men man skulle lige have afklaret alle formaliteter med Horsens Kommune og have finansieringen på plads. Der er kommet 62.000 kroner ind til projektet - 30.000 kroner fra den kommunale byfornyelsespulje og 16.000 kr. fra Brædstrup Humanitær Forening og 16.000 kr. fra Brædstrup Kultursamvirke.

Ravnene hører sammen

Brædstrup Kunstforening, der med et tilskud fra den daværende Brædstrup Antenneforening købte den første skulptur i 2018, har i et tæt samarbejde med Brædstrup Borger- & Turistforening arbejdet for, at den anden nordiske ravn også kunne komme til Brædstrup.

Sagen er, at Hugin og Munin hører sammen. Ifølge den nordiske mytologi var Hugin og Munin guden Odins spioner. De to ravne fløj hver morgen ud i verden, og om aftenen kom de tilbage og aflagde rapport til Odin.

Munin er ligesom makkeren Hugin udført af kunstneren Torben Klostergaard

- Jeg glæder mig til, at Hugin får sin makker Munin. Så kan vi også få overvåget denne del af Brædstrup, siger Jørn Finseth, der er formand for Brædstrup Borger- & Turistforening.

Også Lillian Nørgaard, der er formand for Brædstrup Kunstforening, er i højt humør:

- Det bliver dejligt. Nu har vi kæmpet i to år for at få den anden ravne-skulptur hertil, siger hun.

Munin bliver meget synlig fra toppen af den lille høj i Dommerhaven - også kaldet Tinghusparken.

Kunstneren Torben Klostergaard er tilfreds med placeringen:

- Fugle kan jo godt lide høje positioner, så de har et godt overblik, siger han muntert.

Lillian Nørgaard, formand for Brædstrup Kunstforening, glæder sig til at se Munin lande. Foto: Peter Hald

Munin har i øvrigt en lidt anden udformning end makkeren Hugin. Sidstnævnte sidder med sammenfoldede finger, mens Munin breder vingerne ud og ser ud om om, at den er klar til at lette.


Ravne og krager hører til de klogeste dyr i verden.

Torben Klostergaard, kunstner


Den nye skulptur er helt færdig, og nu venter bare monteringen på en sokkel. I fugleflugtslinie bliver der omkring 25 meter mellem de to ravne, der vil have udsigt til hinanden.

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Horsens Kommune søger penge til CO2-neutral færge til Endelave. Pris: 98 millioner kroner

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Horsens

Vi skal have udskiftet vore vinduer. Kan kommunen nægte os at bruge plastvinduer?

Horsens

Skoleleder fik et uventet skulderklap: Vi sidder jo normalt ikke forrest, når der uddeles ros

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Annonce