Annonce
Horsens

Politiet efterlyser vidner: Kvinde trukket ind i port og forsøgt forulempet

Politiafspærring på Nørregade onsdag morgen. Foto: Simon Holst Jensen

Horsens: Politiet efterlyser vidner til en episode sent tirsdag aften på Nørregade i Horsens.

Her var en kvinde kommet gående i retning fra Kattesund mod Mælketorvet, da hun blev trukket ind i en port af to mænd kort før Graven og forsøgt forulempet.

- I den forbindelse søger vi vidner, der kan have set to mænd følge efter en kvinde på Nørregade. Det er angiveligt to unge mænd, men vi har ikke noget brugbart signalement endnu, siger Jørn Bystrup, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Politiafspærring på Nørregade onsdag morgen. Foto: Simon Holst Jensen

Det lykkedes kvinden at forsvare sig og flygte fra stedet og alarmere politiet. Anmeldelsen indløb klokken 23.49.

- Vi har haft hende til forskellige undersøgelser, men hun mangler fortsat at blive afhørt grundigt, så vi forventer at kunne sige mere senere på dagen, siger vagtchefen.

Efterforskningsarbejdet gjorde, at der tidligt onsdag morgen var spærret af langs fortovet på teatersiden af Nørregade helt fra teatret og ned til avisens lokaler, kort før vejen skifter navn til Kattesund. Vagtchefen bekræfter, at det er denne sag, der var årsagen til afspærringen.

- Det er i forbindelse med vores gerningsstedsundersøgelse, at vi er der endnu, sagde han onsdag morgen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Navne

Enner Mark Fængsel skal have ny leder

Annonce