Annonce
AC Horsens

AC Horsens slap med skrækken: Ikke flere smittede

Michael Lumb er den eneste, der er smittet i AC Horsens' førsteholdstrup. Alle andre har fået negativt svar på test nummer to. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
AC Horsens ændrer på en række af dagligdagens rutiner efter Michael Lumb er blevet testet positiv med Covid-19.
Annonce

Horsens: AC Horsens' cheftræner Jonas Dal kan ånde lettet op. Den ekstra testning af spillere og stab i klubben oven på Michael Lumbs positive corona-test melder ikke om flere smittede.

- Alle andre er negative, så det er dejligt, siger Jonas Dal.

Det eneste hængeparti har reelt være Jonas Dal selv.

- Min test var blevet væk, så jeg måtte vente til sent fredag aften på at få svar, men den var heldigvis også negativ, siger AC Horsens-træneren.

August Hlynsson, der var med Islands U21-landshold, hvor der også har været et smittetilfælde kan ligeledes fremvise en negativ test.

Michael Lumb er stadig sygemeldt, og han har det efter omstændighederne godt.

- Det er den seneste melding, jeg har fået, siger Jonas Dal.

AC Horsens har oven på ugens ekstra test og aflyste træningspas ændret på de daglige rutiner.

- Det kan godt tage længere tid end de tre-fire dage, der nu er gået, før andre viser tegn på smitte, så vi justerer lidt på træningen, så der ikke er behov for at "kramme" hinanden. Spillerne klæder også om fordelt på fire omklædningsrum, og vi ser video i Insero, siger Jonas Dal med henvisning til den sal, hvor AC Horsens normalt har 500 til spisning forud for hjemmekampene, så der er god mulighed for at holde afstand til video-seancen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Massiv kø ved testcenter på Langmarksvej mandag formiddag

Annonce