Annonce
AC Horsens

AC Horsens indstiller sig på at vente på offensiv profil

Danny Amankwaa træner i øjeblikket med hos AC Horsens, men han er ikke i spil som den offensive forstærkning, klubben jagter inden transfervinduet lukker.  Arkivfoto: Ole Nielsen.
- I slutningen af transfervinduet kan der komme emner i spil, fordi nogle spillere finder ud af, at de ikke har den prioritet, som de forventede i deres nuværende klub, siger AC Horsens' sportschef Niels Erik Søndergård.
Annonce

Horsens: AC Horsens mangler en spiller med mål i både som afslutter og som oplægger, men foreløbig er der ikke noget nyt på den front.

Mange klubber kigger efter netop den type spiller, og derfor er AC Horsens' nyansatte sports- og talentchef Niels Erik Søndergård indstillet på at vente.

- I slutningen af transfervinduet vil der komme emner i spil, som vi ikke har set på som en mulighed nu, men de kan blive aktuelle, fordi de pågældende spillere i større klubber end vores finder ud af, at de ikke har den prioritet, som de troede, siger Niels Erik Søndergård.

Transfervinduet lukker 5. oktober.

- Lige nu er der ikke noget på vej. Jeg bruger mere min tid på at gå i dybden med nogle emner, som vi studerer nærmere. Vi har en bruttoliste med navne, som vi på daglig basis gennemgår, og der kommer hele tiden nye navne til, mens andre bliver slettet, siger sportschefen.

Annonce

Har spurgt på Okosun

Det er naturligt at rette blikket mod klubber som FC Midtjylland, når det handler om spillere, der er i overskud.

- Normalt kommenterer jeg ikke på navne, men Jonas Dal har nævnt Ayo Okosun, og vi har selvfølgelig spurgt på ham, men der er ikke kommet noget konkret ud af det, siger Niels Erik Søndergaard.

AC Horsens er med garanti heller ikke den eneste klub, der har spurgt til Ayo Okosun. Sønderjyske har offentligt meldt det ud, og andre er også inde i billedet. Det gælder også i forhold til Ronnie Schwartz, der er kommet i overskud i Herning.

- Vi går efter at finde en spiller, der kan skærpe os i forhold til startopstillingen. Man siger ofte, at det skal være en spiller til startopstillingen, men en spiller, der vil være nummer 14 eller15 i en trup vil også være i spil til at starte inde, siger Niels Erik Søndergård.

Annonce

Amankwaa på besøg

AC Horsens har i øjeblikket Danny Amankwaa på besøg. Han har ikke været på kontrakt siden udløbet af 2019, og senest har han trænet med i Randers FC.

- Jeg vil næsten ikke kalde det en prøvetræning men mere en gæstetræning. Jonas Dal vil gerne se, hvad han har at byde ind med, men han er ikke tænkt ind i forhold til den spiller, vi jagter til offensiven, siger Niels Erik Søndergård.

Hvis AC Horsens vil byde ind på Danny Amankwaa, lyder det mere som en løsning, man valgte, da Jannik Pohl blev tilknyttet. Han var skadet i foråret og var indtil starten på denne sæson tilknyttet på en meget lav løn, så han havde tid til at blive kampklar.

- Danny Amankwaa har trods alt ikke spillet på højt niveau siden efteråret 2019, men nu ser vi hinanden an i de kommende dage. Jeg har slet ikke talt med ham eller hans agent om noget, men det kunne være, at vi kunne lave en fornuftigt løsning, hvor han fik resten af 2020 til at komme i form hos os ved for eksempel at spille nogle reserveholdskampe, så han kunne være klar til forårssæsonen, men som sagt er det ikke noget, vi har drøftet hverken internt eller med ham, så lige nu træner han bare med et par dage, siger Niels Erik Søndergård.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Over 200 elever og lærere hjemsendt: Tre skoler i Horsens ramt af coronasmitte

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Annonce