Annonce
Horsens

AC Horsens forlænger med James Gomez

James Gomes får et halvt år mere i AC Horsens.
Afrikaner fra Gambia får et halvt mere i AC Horsens.
Annonce

AC Horsens har valgt at beholde midterforsvareren James Gomez frem til nytår.

Han blev lejet af Real de Bangul frem til sommeren 2020. Nu har AC Horsens forlænget lejemålet med et halvt år.

18-årige James Gomez er en del af U23-landsholdet i Gambia, og han har allerede vist prøver på sine store kvaliteter.

- James har et store potentiale, og han er en meget spændende spiller, der kan udvikle sig til at blive rigtig dygtig. Turneringerne lå stille, da det hele blev lukket ned, og derfor har vi ikke haft mulighed for at se ham i kampe for reserveholdet, men det får vi måske mulighed for i efteråret, når vi forhåbentlig vender tilbage til mere normale tilstande. Vi glæder os til at arbejde videre med ham, og det bliver gavnligt for hans udvikling med yderligere et halvt år i vores miljø, siger manager Bo Henriksen.

James Gomez er glad for, at han har skrevet under på en forlængelse af lejeaftalen.

- Det er dejligt, at vi er blevet enige om, at jeg kan fortsætte resten af året, for jeg er meget opsat på at vise mit værd overfor klubben. Jeg kan godt lide mine holdkammerater, der har været søde overfor mig fra den første dag, og jeg kan mærke, at de er glade for, at jeg er her. Jeg vil fortsætte med at arbejde hårdt, så jeg kan få spilletid for superligaholdet. Det er mit mål i første omgang, fortæller James Gomez.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce