Annonce
AC Horsens

AC Horsens er fortsat uden Lumb

Jonas Dal må fortsat se bort fra Michael Lumb. Arkivfoto: Mads Dalegaard
Men der er ikke opdaget nye smittede i og omkring AC Horsens' førsteholdstrup.
Annonce

Horsens: Cheftræner Jonas Dal piskede onsdag sine spillere gennem et hårdt træningspas, mens tåge-disen hang tungt over Langmarksvej.

Alle var i gang undtagen Michael Lumb, der i sidste uge blev testet positiv for corona. Alle AC Horsens' ledere og stab er blevet testet i denne uge, der var ingen positive prøve-svar denne gang.

- Michael Lumb er ikke symptomfri endnu, og det skal han være i nogle dage, inden vi må begynde at sluse ham ind i træningen igen. Det skal ske langsomt, siger Jonas Dal med henvisning til den protokol, som Divisionsforeningen har over Superligaen og Covid-19.

Michael Lumb er med andre ord ikke tilrådighed til kampen mod FC Nordsjælland på søndag.

Der bliver ikke tale om, at han skal testes igen, for selv om han er ovre sygdommen, vil en corona-test de næste mange uger være positiv for hans vedkommende. Det er alene en klarmelding fra Michael Lumb, der afgør, hvornår venstrebacken må begynde at træne i det små igen.

Resten af truppen er skadesfri, men ud over Michael Lumb må AC Horsens undvære Bjarke Jacobsen til kampen mod FC Nordsjælland.

Hans røde kort i kampen mod AGF koster to dages karantæne, så han kan første være med i kampen hjemme mod Sønderjyske den 8. november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brødre udvider forretningen: Nu producerer Brimas sit eget produkt fra A til Z

Danmark

Hvordan bliver julen 2020?

Annonce