Annonce
AC Horsens

AC Horsens' angriber valgt fra: Andre var skarpere

Angriberen Nicolai Brock-Madsen blev siet fra, da Jens Berthel Askou skulle udtage sine 18 spillere til kampen mod Sønderjyske: Arkivfoto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Nicolai Brock-Madsen har haft svært ved at lave mål, og til kampen mod Sønderjyske kostede det ham en plads i sofaen. Han var end ikke udtaget til den 18-mand store trup.

Haderslev: AC Horsens har haft problemer i angrebet gennem meget lang tid. Nicolai Brock-Madsen har kæmpet for at bevise sit værd. Arbejdsindsatsen har ikke fejlet noget, men antallet af mål har været for få.

Mod Sønderjyske betød det, at han end ikke fik en plads på bænken.

- Nicolai Brock-Madsen har ikke fået det output i form af mål, som vi og han selv har håbet på, så derfor valgte jeg nogle andre, sagde AC Horsens' cheftræner Jens Berthel Askou.

Annonce

- Der er ikke plads til alle på bænken, og der var flere, som havde fortjent at få chancen, sagde cheftræneren, der i startopstillingen satsede på Muamer Brajanac og Lirim Qamili.

Førstnævnte spillede en skidt kamp, men til gengæld greb Casper Tengstedt chancen med to mål på et minut, da han kom på banen med en halv time igen, og dermed var han med til at sikre AC Horsens en sejr på 3-2.

Flittige udskiftninger

- Vi har ledt efter skarphed  og effektivitet i front, og det fik vi fra Casper Tengstedt. Jeg udtager kun spillere, der har fortjent det ved at præstere til kampe eller på træningsbanen over en længere periode, eller hvis de gør sig særligt bemærket, sagde Jens Berthel Askou, der har skiftet flittigt ud i sin startopstillingen i de kampe, hvor han har stået på sidelinjen.

I forsvarskæden er der blevet roteret flittigt, og i de to seneste kampe har anfører Hallur Hansson henholdsvis startet på bænken og er blevet taget ud.

Flere spillere har kæmpet for i det hele taget at være med truppen på 18 mand, der er med til hver kamp.

Rune Frantsen og Casper Tengsted har været fravalgt flere gange. Til kampen mod Sønderjyske var det udover Nicolai Brock-Madsen Agust Hlynson, der måtte blive hjemme og se kampen i fjernsynet.

- Jeg er sikker på, at Nicolai Brock-Madsen nok skal rejse sig igen, sagde Jens Berthel Askou.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

39-årige Katrine tager kampen op med skoletræthed for at blive elektriker: Jeg er et bedre forbillede for mine børn nu

Annonce