Annonce
AC Horsens

AC-angriber ude på grund af frygt for alvorlig skade

Jannik Pohl har fået problemer med sin ene akillessene. Arkivfoto: Michael Bager
AC Horsens-træner Jonas Dal bestemte, at angriberen Jannik Pohl stod over, da horsensianerne søndag mødte FC Nordsjælland.
Annonce

Horsens: AC Horsens manglede Jannik Pohl i 1-1 kampen mod FC Nordsjælland. Angriberen blev ganske enkelt bedt om at sætte sig på tribunen af frygt for en alvorlig skade.

Jannik Pohl har været hårdt ramt af skader, men i denne sæson har han spillet masser af minutter, og nu kommer regningen.

Det er akillessenen, der driller angriberen.

- Den er blevet scannet og den er fortykket, og det betyder, at der er risiko for, at den brister, siger Jannik Pohl.

- Jeg havde gjort, hvad jeg kunne for at blive klar, og jeg har været på skånekost i forhold til træning. Jeg mærkede allerede noget i kampen mod AGF, og det er ikke blevet bedre. Jeg ville gerne have spillet, men det var nok fornuftigt at stå over, siger Jannik Pohl.

- Jeg havde forventet, at der ville komme lidt følgeskader oven på min lange pause i foråret, men jeg satser på, at jeg kan begynde at træne igen fra onsdag, siger Jannik Pohl.

Annonce

En træner beslutning

Træner Jonas Dal var ikke i tvivl, selv om han gerne ville have brugt Jannik Pohl mod FC Nordsjælland.

- Jeg træf på Pohls vegne beslutningen om, at han ikke skulle spille. Jeg ville ikke risikere at skulle undvære ham i mange måneder. Her efterfølgende er vi ikke længere så bange, men vi skal fortsat passe på ham, siger Jonas Dal.

AC Horsens har også Lirum Qamili ude med en forstrækning, men han er i det små tilbage på træningsbanen igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce