Annonce
AC Horsens

AC-anfører drømmer om en ny finale

Hallur Hansson drømmer om en finale om en billet til Europa League. Det kræver en samlet sejr over vinderen af opgøret mellem Randers og OB. Foto: Ernst van Norde, Scanpix.
Hallur Hansson bed smerterne i sig mod Hobro med udsigt til en lille uges ferie.
Annonce

Horsens: AC Horsens' anfører Hallur Hansson var overraskende med i startopstillingen, da Hobro blev besejret med 3-2. Blot en håndfuld dage forinden måtte han udgå med et stort trælår.

Den færøske landsholdsspiller er dog ikke til sådan at stoppe. Smerte er ikke nødvendigvis en hindring for at spille en fodboldkamp.

- Jeg har presset mig selv, og det gik heldigvis godt. Det var en vigtig kamp for os, og så må man ofre lidt, siger Hallur Hansson.

Alting bliver lettere, når det går godt, og så var der også udsigt til ekstra fridage, hvis Hobro blev besejret.

Det gjorde valget om at spille lettere.

- Det kører bare for os i øjeblikket. Vi indledte gruppespillet på andenpladsen, og når vi kan overhale et godt hold som Randers FC, viser det, at vi er på rette vej. Og så var det en ekstra motivationsfaktor for os spillere, at der var udsigt til en lille ferie, hvis vi vandt, siger Hallur Hansson, der oven i kunne fejre sin 28 års fødselsdag på kampdagen.

Manager Bo Henriksen har givet spillerne fri til på tirsdag.

- Det kommer til at give os ny energi, selv om man også kan sige, at jo bedre det går, desto kortere pauser har man brug for. I det lange løb i forhold til den kommende sæson kan det dog godt blive en fordel, siger Hallur Hansson.

AC Horsens skal om halvanden uge spille den første af to kampe mod vinderen af opgøret mellem OB og Randers.

- Vi har to kampe foran os, og så kan vi stå i en ny finale. Det bliver ikke meget bedre, siger Hallur Hansson.

Vinder AC Horsens de to kampe venter en finale om en plads i Europa League i næste sæson onsdag den 29. juli mod nummer tre fra mesterskabsspillet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce