Annonce
Hedensted

5-årig dreng blev eftersøgt med hunde og helikopter: Nu er han fundet

Politiet var mødt talstærkt op i Løsning for at finde drengen, der nu er hjemme i god behold. Foto: Local Eyes.
En fem-årig dreng var gået hjemmefra kun iført undertøj. Drengen er nu fundet i god behold.

En cirka fem-årig dreng var gået hjemmefra natten til søndag ved Løsning. Politiet, søgte flere timer med hunde, helikopter og varmesøgende kameraer efter drengen. Lidt efter klokken otte søndag morgen kunne Sydøstjyllands Politi fortælle, at drengen er fundet, og at hans forældre kunne bekræfte, at han havde været på en natlig udflugt, men nu er hjemme i varmen.

Drengen blev først set af en kvinde, da han kom gående ad Merkurvej i Løsning med et løbehjul og ringede til politiet kl. 4.20. Senere så en mand drengen gennem et vindue og forsøgte at tale med drengen og få ham til at stoppe op.

- Drengen fortalte til vidnet, at han skulle ud at se på juletræer, siger Halfdan Kramer, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

De to vidner forsøgte, men kunne ikke få drengen til at blive på stedet. Han skyndte sig istedet videre.

Politiet troede at drengens forældre formentlig lå og sov uvidende, om at deres barn har været på en natlig udflugt og opfordrede alle forældre til at tjekke, om deres børn lå i deres senge.

- Vores muligheder er snart udtømte, sagde Haldan Kramer omkring kl. 6.30, inden drengen blev fundet og endvidere:

- Vi har screenet området for, hvor der bor børn i området, der passer på hans beskrivelse, og banket på hos forældrene, siger han.

- Det er helt sikkert en dreng, der er gået hjemmefra uden forældrenes vidende, når han er gået ud i det tøj i det her blæsevejr, sagde Halfdan Kramer.

Drengen blev beskrevet som dansk og omkring fem år gammel. Han var iført mørke underbukser og en grå undetrøje.

- Vi hører gerne fra forældre, der har lagt en dreng i seng med mørke underbukser og grå undetrøje, lød det fra Halfdan Kramer, vagthavende ved Sydøstjyllands Politi, inden drengen blev fundet lidt efter 8 søndag.

Drengen blev set af en kvinde på Merkurvej i Løsning klokken 4.20. Kort: Google
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Bilist fik ildebefindende og endte i baghave

Annonce