Annonce
Horsens

250.000 kroner til hjemrejse-indsats: En ud af 935 har sagt ja tak

Et af Horsens Kommunes nye repatrieringsinitiativer er i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp at hænge oplysnings-plakater op i boligopgange. Arkivfoto: Morten Pape
Horsens Kommune besluttede i januar at øge repatrieringsindsatsen med 250.000 kroner for at nå bredere ud med oplysningsarbejdet. Foreløbig har en ud af 935 borgere takket ja til at blive repatrieret i 2019.

Horsens: En ud af 935 udenlandske borgere har foreløbig i 2019 takket ja til Horsens Kommunes tilbud om at rejse hjem til deres hjemland med økonomiske støtte.

Det viser en optælling fra Horsens Kommune.

Det er til trods for, at kommunens beskæftigelses- og integrationsudvalg i januar besluttede at bruge 250.000 kroner på at styrke repatrieringsindsatsen, som er det tekniske navn for indsatsen.

Det lave antal hjemrejste borgere siger dog intet om, hvor vidt den øgede indsats har været en succes, fastslår Lisbeth Torfing (EL), formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget.

Ifølge udvalgsformanden skal indsatsen i stedet måles på, om kommunen lever op til sin lovmæssige oplysningsforpligtelse, der går ud på, at folk i målgruppen, primært flygtninge og familiesammenførte, bliver orienteret om deres repatrieringsmuligheder, hver gang de er i kontakt med en sagsbehandler fra kommunen.

- Og man må huske, at folk i målgruppen sagtens kan vælge at rejse ud af landet uden repatriering. Derudover tror jeg, at der er en sammenhæng mellem den høje beskæftigelse og det lave antal, der har taget imod repatrieringsstøtte, siger Lisbeth Torfing.

Den ene person, der har gjort brug af tilbuddet i 2019, repatrierede til Tyrkiet.

Annonce

Repatriering

  • Repatrieringsloven omfatter flygtninge og familiesammenførte.
  • Ved repatriering forstås, at udlændinge frivilligt rejser tilbage til deres hjemland eller tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.
  • Kommunen har ifølge repatrieringsloven pligt til kontinuerligt at oplyse udlændinge, der er omfattet af repatrieringsloven, om deres repatrieringsmuligheder, så de har det bedst mulige grundlag for at tage stilling til, om de vil repatriere.
  • I forbindelse med repatrieringen finansierer staten blandt andet den repatrierende borgers flybillet, udgifter til transport af personlige ejendele på op til 30.600 kroner samt hjælp til etablering i hjemlandet.
  • Etableringshjælpen består i op til 139.274 kroner pr. voksen og op til 42.476 kroner pr. barn. Etableringshjælpen udbetales ad to omgange - den sidste (og største) del udbetales, når borgeren har opholdt sig i sit hjemland i et år.

Pengene er allerede hentet hjem

Da beskæftigelses- og integrationsudvalget først på året besluttede at lægge 250.000 kroner ekstra i repatrieringsindsatsen, var særligt Michael Nedersøe (DF), næstformand i udvalget, stor fortaler for initiativet.

Han forventer, at den egentlige effekt af den øgede indsats stadig har til gode at vise sig i form af et højere antal personer, der repatrieres.

- Når det går op for syrerne (den største gruppe i målgruppen, red.), at de er her på en midlertidig status, kan det være, der er nogen, der tager imod tilbuddet, siger han.

- Men man skal huske, at blot det, at én har taget imod tilbuddet i år, betyder, at pengene (de 250.000 kroner, red.) allerede er hentet hjem, siger Michael Nedersøe.

Kommunens økonomiske boost af repatrieringsindsatsen faldt sammen med en lovændring 1. marts i år, der blandt andet betyder, at det nu er tilladt at tilbyde folk fra Syrien repatriering, samt at kommunerne i endnu højere grad end tidligere skal orientere flygtninge og familiesammenførte om deres muligheder for at repatriere.

Samarbejde med Dansk Flygtningehjælp

Den øgede repatrieringsindsats i Horsens Kommune går ud på at nå bredere ud til målgruppen.

Tidligere var kommunen primært i kontakt med de borgere, der havde deres gang på jobcentret, men nu bestræber den sig på også at nå den resterende del af de 935 borgere i målgruppen.

Midlet hertil er et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, fortæller Tanja Nyborg, direktør for uddannelse og arbejdsmarked i Horsens Kommune.

- Vi har udvidet den systematiske vejledning i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp, der blandt arrangerer vejledningsmøder for målgruppen og hænger posters op i boligopgange, siger Tanja Nyborg.

- Vores oplevelse er, at flere gerne vil høre om deres muligheder for repatriering, men det betyder ikke, at de vender tilbage til os igen for at gøre brug af tilbuddet, siger hun.

Fra 2015 til 2018 repatrierede ni borgere fra Horsens Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Inklusion skal være for barnets skyld, ikke for økonomiens

Læserbrev: Vi kendte ham godt. Vi lærere i skolens ældste klasser havde, med en vis ængstelse, på afstand fulgt Frederik op igennem de små klasser, hvor hans adfærd havde været ganske bekymrende. I frikvartererne var han nærmest mandsopdækket, for ellers endte det forudsigeligt nok i ballade. Da han nåede 7. klasse, gik Frederik stadig på skolen. I timerne sad han mest alene med hovedet begravet i computerspil. Af og til blev frustrationerne dog for store, og så måtte klassen gå et andet sted hen, hvis den ville undgå at dele skæbne med stole, borde og penalhuse, som blev kylet rundt i lokalet. Sidst i 7. klasse fik Frederik en plads i et specialtilbud. Alt, alt for sent. Man har I Vejle Kommune lovet at tilføre folkeskolen mere personale for et beløb stigende fra 10 mio. kr. i 2019 til 40 mio. kr. efter fire år. Det kvitterer vi lærere med glæde for. Men virkeligheden har vist, at vi alligevel ikke rigtig har fået flere kolleger ude på skolerne. En af grundene er, at flere og flere elever bliver skilt ud fra almenskolen og placeret i meget dyrere specialtilbud. Det betyder, at pengene går til dem og dermed ikke kan mærkes ude i skolen. I Vejle Kommune er det den enkelte skole, der skal finde pengene i budgettet til at sende elever i specialtilbud, og det er dyrt, så det fløjter. En folkeskoleelev koster 56.000 kr. om året, mens en plads i et specialtilbud kan koste 200.000 kr. Ideen fra kommunens side er at straffe skolen økonomisk, hvis den ikke magter at inkludere sine elever. Desværre betyder det, at børn med særlige behov bliver hængende alt for længe i folkeskolen, hvis skolen ikke har råd til andet. En af årsagerne til stigningen skal findes i, at inklusionsindsatsen i folkeskolen har været underfinansieret. Inklusionen har simpelthen været en spareøvelse. Derfor har disse børn ikke fået den hjælp, de har haft brug for, mens de kunne have haft glæde af den. Nu banker de så på til specialtilbuddene, bl.a. fordi de er blevet holdt for længe ude i almenskolen. Vi må gøre op med et system, der straffer skolerne, hvis man giver eleverne det tilbud, de har brug for, men der skal samtidig sikres ressourcer nok til at rumme børn som Frederik, både for Frederiks skyld, men også for Frederiks klasses. Især hvis folkeskolen fortsat skal være familiernes førstevalg.

Annonce