PR-foto credit Annoncørbetalt indhold Undgå fejl: 3 tips til en vellykket malerproces - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 17 okt. 2023 kl. 08:59 Denne artikel er sponsoreret af nordicmaling.dk Nogle gange bliver hvide vægge bare lidt for kedeligt. Andre gange er det den samme gamle farve, der trætter dine øjne. Det kan derfor være på tide, at du giver dig i kast med et malerprojekt. Inden du går i gang, er der et par ting, som du bør overveje og forberede. Her får du tre tips, som kan hjælpe dig med at opnå det bedste malerresultat. Vigtige overvejelser ved valg af farver Når du skal vælge maling og farve, er det vigtigt at tænke på rummets funktion og stemning. Ønsker du at skabe en afslappende atmosfære? Eller skal der være mere energi? Derudover skal du også have lyset for øje. En farve der så helt fantastisk ud i butikken, kan se helt anderledes ud hos dig. For at du ikke bruger penge på en masse maling, som alligevel ikke passer ind, er det en god ide med farveprøver. På den måde kan du male en smule på alle vægge, du har tiltænkt farven, og se hvordan den passer. Glem ikke at overveje glansen. Indendørs maling har forskellige former for glans - mængde af lak i malingen. Jo højere tallet er, jo mere glans, og derfor mere skinnende vægge. Forberedelse før malerprocessen Nøglen til en vellykket malerproces er en god forberedelse. Når farven er valgt, er det derfor bare at gå i gang med de indledende ting. Start med at beskytte dine møbler og gulve ved at dække dem til med plastik, lærred eller lignende, som gerne må grises til. Fjern eventuelle løse tapeter eller malingsskaller og rengør væggene grundigt. Brug malertape til at afdække kanter og lister, som ikke skal males. Eventuelle huller eller revner skal fyldes ud med spartelmasse - glem ikke at slibe overfladen. Hvis du maler på en glat eller helt ny overflade, kan det være en god idé at bruge en grunder for at sikre at malingen griber fat. Det bedste resultat Der findes mange teknikker til, hvordan du opnår det flotteste resultat. Nogle går bare i gang og er heldige med udfaldet, imens andre med samme taktik ender med noget værre sjusk. Det kan derfor være en ide at følge nogle enkle tips. Selvom du lige har købt malingen, skal du altid røre grundigt i den, så du er sikker på, at den er ensartet. Start dit projekt med at male alle kanterne på væggene med en lille pensel. Hvis du vil slippe for penselstrøg, kan du bruge en lille glatrulle. Grunden til at du bør starte med kanterne er, at alt det fine og tidskrævende arbejde er overstået. Herefter er det nemlig blevet tid til malerrullen. En god regel er altid at male to gange. Denne artikel indeholder sponsoreret indhold Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.