Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Italien er et yderst populært rejsemål. Det skønne land byder på det bedste, både når det gælder storbyferie og badeferie. Det er et oplagt rejsemål, uanset om du skal afsted med veninden, kæresten eller familien – der er kort sagt noget for enhver smag.
Italien lokker med den lune sol, udsøgte kulinariske oplevelser og ikke mindst vin i topklasse. Her får du en liste over nogle af de bedste destinationer til rejser til Italien.
1. Rom – Den Evige By
Rom er naturligvis en oplagt destination. Den billedskønne storby rummer massevis af historie, og det er svært at nå det hele på en uge. Overalt finder du smukke, gamle bygninger – nogle steder endda ruiner – der vidner om, hvor lang en historie den italienske hovedstad egentlig bærer på.
Med attraktioner som Colosseum, Peterskirken og Det Sixtinske Kapel, Forum, Trevi-fontænen, Pantheon, Den Spanske Trappe og mange andre, får man hurtigt dagene til at gå. Naturligvis kan du også shoppe løs i de små gader og nyde pasta og pizza på en masse lokale restauranter.
2. Sicilien
Middelhavets største ø, Sicilien, er en oplagt destination til badeferien. Her finder du både charterhoteller og campingpladser, som lægger op til dasen ved stranden eller poolen.
Sicilien er dog mere end blot badeferie. Du kan gå på opdagelse i de gamle byer, som bærer præg af, at Sicilien har været besat flere gange gennem historien. Du finder nemlig både normannisk, islamisk og byzantinsk arkitektur rundtomkring på øen. Vulkanen Etna er også populær blandt turister, og du kan også besøge Herkules’ tempel.
Alt sammen er krydret med lækker, siciliansk mad og vin og en hyggelig atmosfære.
3. Gardasøen
Gardasøen er ekstremt populær blandt især børnefamilier – og det forstår man godt. Der findes massevis af hoteller og campingpladser, og der kan bades i den store ferskvandssø. I området er der en stor forlystelsespark, og der er rig mulighed for en sejltur på søen.
For den mere modne målgruppe kan området tilbyde slotsbesøg, vinsmagning og en tur til Venedig. Der er altså rig mulighed for ren afslapning, kultur, natur og aktiviteter, som kan underholde hele familien.
4. Pisa
De fleste kender Pisa for byens skæve tårn, men hvad er der ellers? Jo, der er faktisk både hav og strand, og naturligvis en masse smuk arkitektur. Fra Pisa kan man nemt slå et smut forbi Firenze, eller man kan tage på en dagstur i de toscanske bakker, hvor der er garanti for en udsøgt vinoplevelse.
5. Milano
Milano er et sandt modemekka, så shopping er oplagt, når man besøger byen. Her kan du med fordel kigge forbi Galleria Vittorio Emanuele II. Det er et gammelt shoppingcenter, men bygningen i sig selv er værd at se. Også Milanos Domkirke, Brera-distriktet, Den Sidste Nadver og Monumental Cemetery er blandt storbyens attraktioner.
Der er masser af kultur og arkitektur i Milano – og du kan let besøge Comosøen, når nu du er i nærheden.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.
Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.