PR-foto credit Annoncørbetalt indhold Er FC København på vej mod en ny Superliga-titel i 2023/2024 - + Del artikel Del Del Print Kopiér link 20 sep. 2023 kl. 14:02 Denne artikel er sponsoreret af LeoVegas FC København har fået en forrygende start på den nye sæson i Superligaen. Man er startet, hvor man slap i sidste halvsæson med en stærk omgang fodbold, et par gode profiler og den taktisk velfunderede træner Jacob Neestrup ved roret. Holdet er blevet forstærket til den kommende sæson af blandt andet den super erfarne norske landsholdsspiller Mohamed Elyonoussi, der træder til med masser af Premier League erfaring. Derudover har man sikret sig det store svenske talent, Jordan Larsson, som er frikøbt fra Schalke 04, efter at han leverede flere fantastiske præstationer i sidste sæson, hvor han var direkte medvirkende til at FCK endte med at nappe mesterskabet. I den nye sæson har FC København næsten gjort rent bord i de første 6 spillerunde, så meget tyder på at hovedstadsklubben måske kan gentage sidste sæsons store succes. FC Københavns kamp om mesterskabet FC København er uden tvivl en af de største magtfaktorer i moderne dansk fodbold. Holdet har domineret den bedste danske fodboldrække siden KB og B1903 fusionerede i starten af 1990’erne for at danne det moderne danske fodboldflagskib FC København. Det er siden stiftelsen i 1992 blevet til hele 15 mesterskaber, en bedrift intet andet hold har formået at matche i selvsamme periode. Man vandt senest i sidste sæson, men der har dog især i de seneste 6-7 år været lidt slinger i valsen. Mesterskaberne er ikke på samme måde faldet på stribe som de blandt andet gjorde op i gennem 2000’erne. Modstanden fra Brøndby, men især også opblomstringen af hold som især FC Midtjylland har skabt større jævnbyrdighed i toppen af den bedste danske fodboldrække. FC København kan hente sin anden mesterskabstitel i træk i denne sæson, men overordnet synes mesterskaberne ikke længere at være en så åbenlys selvfølge, som de har været tidligere. Sæsonen 2022/2023 sikrede genoprejsning i FCK-lejren I den seneste sæson syntes guldmedaljerne at have været noget helt særligt. Ikke mindst fordi det på ingen måde var en let sæson for FC København. Man skulle slås for pointene, og der var krise undervejs for hovedstadsklubben. En krise, der blandt andet kostede træner Jess Thorup jobbet to måneder inde i sæsonen. Han blev i september skiftet ud med assistenttræner Jacob Neestrup, som endte med at føre holdet på guldkurs. Der var derfor ekstra meget glæde over sidste sæsons guldmedaljer, da de endelig blev hentet hjem. FC København sikrede sig samtidig også en plads i kvalifikationen til Champions League. Så alt i alt blev respekten for FC København genetableret - både som landets mægtigste fodboldklub, men også som Nordens flagskib i europæisk fodbold. Kan Champions League sløre FC Københavns fokus? I år har FC København igen rejst sig flot på det internationale landkort, da man nu blot er én sølle kamp fra at have spillet sig frem til Champions Leagues gruppespil. Indtil videre har man klaret de vigtige kvalifikationskampe uden at miste kursen eller gå på kompromis med Superligaen, men spørgsmålet er, om tingene ændrer sig, hvis man kvalificerer sig til gruppespillet. Her venter store og prestigefyldte kampe, der ikke kun tærer fysisk, men også mentalt. Udadtil ligner Champions League faktisk den største hurdle for, at FCK kan genvinde mesterskabet. FC Nordsjælland spøger fortsat i kulissen Trods FCKs store formstyrke igennem hele sidste halvsæson holdt FC Nordsjælland stand og holdt dermed liv i guldkampen til det sidste. Aldrig har FC Nordsjælland leveret så flotte takter og vist så sublimt fodbold som i sidste sæson, men man kunne frygte, at det var en enlig svale. Alt tyder dog på, at det ikke er tilfældet. Den nye sæson er startet perfekt for det nordsjællandske mandskab, som har formået at holde snor i FC København igennem de første 6 spillerunde. Man ligger á point med FC København på førstepladsen, og når man tager sidste sæson i betragtning, så ligner FC Nordsjælland faktisk påny FC Københavns største konkurrent til mesterskabet. FC Københavns mulige vej til mesterskabet FC København ligner objektivt set det klareste bud på vinderen af det danske fodboldmesterskab 2024. Sidste sæson viste dog, at meget er ændret i dansk fodbold og at selv hold som FC Nordsjælland kan vokse sig store og stærke. Sidste sæson var derfor også en påmindelse om, at FC København ikke kan tage noget for givet. Man kan ikke længere vinde et dansk mesterskab på sit navn alene og et par gode profiler. Der skal mere til. Men det virker FC København nu også til at have forstået. Det ligner dog stadig skarp konkurrence fra de unge nordsjællændere, og FCK skal samtidig balancere de vigtige Champions League-kampe uden at miste fokusset i den hjemlige liga. Det bliver en svær sæson, men det ændrer stadig ikke på det faktum, at FC København igen ligner årets største kandidat til at vinde det danske mesterskab. Om Annoncørbetalt indhold Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem JFMs kommercielle afdelinger og en annoncør. JFMs uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på JFMs nyhedssites. Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel. Annoncørbetalt indhold skal leve op til JFMs nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde. Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens navn for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt.