Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Driver du en virksomhed med ansatte? Så har du nok mange ønsker om at sørge for at et godt arbejdsmiljø, både fysisk og psykisk. Et godt arbejdsmiljø giver glade og sunde medarbejdere og lavere sygefravær. Det er også derfor, du har skal udføre en APV, der er en lovpligtige arbejdspladsvurdering. En APV har til formål at kortlægge arbejdsmiljøet, identificere hvor og hvordan, der kan ske forbedringer, samt lave en handlingsplan for, hvordan arbejdsmiljøet konkret kan gøres bedre. En APV skal laves hver 3. år og som arbejdsgiver kan du selv bestemme, hvilke metoder du vil bruge, så længe APV’en er skriftlig og medarbejderne inddrages i processen.
Vælg metode
Der er ikke nogen metode, der er bedre end andre når man laver en APV. Alt efter hvilken branche du er i, og hvordan din arbejdsplads hænger sammen, kan der være mange at vælge i mellem. Kortlægningen af arbejdsmiljøet kan ske både gennem kvantitative analysemetoder, for eksempel spørgeskemaundersøgelser, eller gennem kvalitative, for eksempel gennem interviews eller workshops med medarbejderne. Men lad være med at gøre analysen for kompliceret og tro ikke du skal opfinde den dybe tallerken - hellere simple metode, der virker, end en masse komplicerede og hvis du ikke selv kan gennemskue hvilke metoder der er bedst, kan du få hjælp fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at gennemføre APV’en for dig.
Inddrag sygefravær
Sygefraværet på arbejdspladsen skal indgå i en APV. Et højt sygefraværet ses nemlig som indikator på, der er noget i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der skal forbedres. Det kan være en god idé at inddrage sygefraværsstatistikker for at få et overblik over sygefraværet - er det stigende eller faldende? Er der mere sygefravær i nogle afdelinger end andre? Kig derefter på, om der er nogle forhold der kan være skyld i sygefraværet. Måske er der mange tunge løft, dårlige arbejdsstillinger? Eller måske er der for meget overarbejde eller mange konflikter, der giver et dårligt psykisk arbejdsmiljø? Når i har identificeret om der er et problem med sygefraværet og hvad i kan gøre, er det lettere at lægge en handlingsplan.
Følg op på handlingsplanen
Handlingsplanen er et resultat af arbejdspladsvurderingen, hvor i tager stilling til, hvad i skal gøre ved de forhold, der ikke kan rettes op på her og nu. Det skal stå klart i handlingsplanen, hvornår og hvordan problemerne skal løses, og hvem der har ansvaret for det. Det er altså en slags tidsplan for forbedringerne på arbejdspladsen. Du skal også sørge for, at der bliver udarbejdet retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen, hvor der for eksempel står, hvornår der er behov for at justere i planen og hvornår planen kan anses for at have virket efter hensigten.
Denne artikel indeholder sponsoreret indhold
Om Annoncørbetalt indhold
Annoncørbetalt indhold er et annonceformat, der er blevet til i samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle afdelinger og en annoncør.
Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle medarbejdere er således ikke involveret i nogen faser af udviklingen af det betalte indhold. Lige som annoncørerne ikke har nogen indflydelse på det redaktionelle indhold på Jysk Fynske Mediers nyhedssites.
Når en artikel er markeret med ’annonce’ eller ‘annoncørbetalt indhold’, betyder det, at en annoncør har betalt for artiklen og har haft indflydelse på indholdet i den konkrete artikel.
Annoncørbetalt indhold skal leve op til Jysk Fynske Mediers nyhedssites øvrige stil, tone og den generelle kvalitet, som læserne normalt forventer sig at møde.
Annoncørbetalt indhold vil altid være tydeligt afmærket med ‘Annoncørbetalt indhold’ og annoncørens logo for at gøre det tydeligt for vores læsere, at artiklen er betalt. Desuden vil valg af skrifter, farver og design adskille sig fra Jysk Fynske Mediers uafhængige redaktionelle artikler for at undgå forveksling.