En scene, der aldrig går i sort

Denne artikel er sponsoreret af Sønderborg Sommer Revy Aps

Sønderborg Sommer Revy lever ikke kun i sommermånederne. Her vokser skæve idéer og store ambitioner, længe før publikum træder ind på Sønderborg Teater. I over 40 år har revyen drysset stjernestøv over Sønderborg og holdt det kreative maskinrum i gang året rundt.

Han er direktør hele året og skuespiller, når tæppet går op: Jeff Ace Schjerlund. Flere sæsoner ligger allerede i kalenderen og banker på. Han forhandler kontrakter og rettigheder, planlægger skrivecamps og sætter et stjernehold af Danmarks sjoveste skuespillere. Væk fra scenekanten møder han samarbejdspartnere og inviterer dem ind i fortællingen om synlighed, stolthed og den effekt, 500 gæster om dagen har på Sønderborg.

- Vi går all in. Min mand Kim og jeg overtog sidste år en revy, der havde solgt 10.000 billetter året forinden. Den første sæson under os endte på 17.601 solgte. Vi er bare lykkelige for, at publikum virkelig gider os, og når vi spiller, fortæller erhvervslivet, at det kan mærkes i hele byen. Restauranterne er fyldte, butikkerne fulde af liv, og gaderne summer selv på en helt almindelig onsdag aften. Men målet om de 20.000 billetter sælger selvfølgelig ikke sig selv, siger Jeff Ace Schjerlund.

- Det er fucking dyrt at lave teater. Hvis vi vil have de spændende navne på plakaten og levere en forestilling, der kan samle både dem, der har fulgt revyen i årtier, og dem, der træder ind i salen for første gang, skal vi tænke stort.

Når generationer deler scenen
Årets hold på Sønderborg Sommer Revy er også et storslået af slagsen. Jeff Ace Schjerlund har inviteret Thomas Eje, Ane Høgsberg, Jesper Lundgaard, Johanne Milland og Rikke Buch Bendtsen med på scenen, mens instruktør Kim Ace og kapelmester Ole Kibsgård står klar ved scenekanten og orkestergraven. Som Jeff Ace Schjerlund udtrykker det:

- Sønderborg Sommer Revy er for flere generationer. Vi vil ikke af med nogen, men vi vil rigtig gerne tilføre nye. Faktisk har vi sænket gennemsnitsalderen markant og samtidig holdt fast i dem, der har båret revyen i 43 år. Det er jeg stolt af. Revy kan nemlig det samme som comedy – samle folk, der vil grine – bare med musik og et kæmpe show.

Fra folkeeje til identitetskriser
Thomas Eje er én af dem, der træder ind i showet med det overskud, der følger med årtier foran fulde sale. Han har stået dér før. Mange gange. Med Linie 3 gjorde han musikalsk satire til folkeeje, og han behøver bare at løfte et øjenbryn, så er salen med. På scenen ved siden af ham står en helt anden generation. Ane Høgsberg går i kødet på identitetskriser, moderskab og den indre monolog, der aldrig holder kæft. Hun taler i et tempo, der matcher en generation, som både googler sig selv og glemmer sin adgangskode.

Og de to sætter spændet for revyen. Resten af holdet udvider det. Det er 80’ernes folkelige satire side om side med 2020’ernes identitetskriser. Revy på tværs af generationer. Revy anno 2026.

Noget at være stolt af
Når scenelyset tænder på Sønderborg Teater i maj 2026, stopper effekten ikke ved scenekanten. Revyen trækker gæster til byen og sætter spor i både restauranter og handelsliv.

Jeff Ace Schjerlund lægger ikke skjul på, at det kræver opbakning at løfte en så gammel institution videre. Han peger på, at revyen siden 1982 har haft betydning langt ud over teatersalen. Den har netop samlet generationer, skabt stor omsætning i byen og givet Sønderborg et kulturelt samlingspunkt, som mange i byen identificerer sig med.

Men ambitionen er ikke blot at gentage det, der var. Den er at udvikle det, så revyen også fremover står som et tegn på, at kulturel tyngde ikke kræver en storbyadresse.