Spark og slag med flaske: To mænd kom i voldsomt slagsmål

Sydøstjyllands Politi har sigtet to mænd for vold, efter de søndag morgen var i slagsmål i Smedegade i Horsens. Arkivfoto

Spark og slag med flaske: To mænd kom i voldsomt slagsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: To mænd røg søndag morgen i clinch med hinanden på Smedegade i Horsens, oplyser Sydøstjyllands Politi.

Det drejer sig om en 21-årig og en 50-årig, som begge er fra Horsens.

Ifølge døgnrapporten blev den 21-årige til at begynde med slået i hovedet med en flaske, som den 50-årige svingede.

Derpå har den 21-årige angiveligt slået den 50-årige omkuld og herefter sparket ham adskillige gange forskellige steder på kroppen, så voldsomt at den 50-årige blev kørt på skadestuen til tjek for skader og en mulig hjernerystelse, oplyser vagthavende John Skjødt ved Sydøstjyllands Politi.

Den 21-årige fik en flænge i hovedet som følge af slaget med flasken, oplyser politiet, som har sigtet begge mænd for vold.

- Men sagen er endnu ikke fuldt belyst. Vi har haft den ene inde på stationen til afhøring, men mangler den anden, siger John Skjødt, som også gerne hører fra eventuelle vidner.

Hvorfor de to mænd endte i clinch med hinanden, har politiet endnu ikke klarhed over.

Spark og slag med flaske: To mænd kom i voldsomt slagsmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce