Yemens syge må krydse frontlinjer for at komme til læge

En dreng vaccineres mod kolera i Yemens hovedstad Sanaa. Men gravide mødre og nyfødte børn dør i alarmerende omfang i det krigshærgede land, hvor hospitaler og sundhedsklinikker er bombemål.

Yemens syge må krydse frontlinjer for at komme til læge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange børn er døde ved ankomsten til sygehuse i Yemen, hvor krigen gør det umuligt for mange at søge hjælp.

Gravide mødre og nyfødte barn dør i alarmerende omfang i det krigshærgede Yemen. Hospitaler og sundhedsklinikker er bombemål, og millioner af mennesker sulter, siger Læger uden Grænser.

Nødhjælpsgruppen driver 12 af Yemens hospitaler og sundhedscentre, og den støtter over 20 andre.

Men alene ved to af hospitalerne - i Taiz Houban og Abs - har over 1500 mistet livet fra 2016 til 2018 - over 1000 af dem var nyfødte. Det viser en ny rapport fra hjælpeorganisationen.

Mange af børnene var døde ved ankomsten til sygehuset, og det forekommer i stadigt stigende grad, siger Læger Uden Grænser.

- Patienter er forhindret i at tage til hospitalet på grund af luftangreb og kampe, og de går ikke ud om natten af frygt for at blive angrebet, siger Trygve Thorson, som har arbejdet i Yemen som rådgiver for Læger Uden Grænser.

- Syge og sårede må krydse frontlinjer, gå gennem ingenmandsland og forhandle sig forbi kontrolposter, hvis de skal til et hospital. Mange af dem når ikke levende frem, siger han.

Der er gået godt fire år siden Saudi-Arabien i spidsen for en regional koalition og med støtte fra USA og Storbritannien gik i krig mod Yemens Houthi-oprørere i Yemen.

Ifølge data fra den uafhængige gruppe Yemen Data Project er der siden gennemført op mod 20.000 flyangreb i det fattige land, og over 57.000 mennesker er ifølge den uafhængige organisation Acled dræbt under krigshandlinger.

Der er ingen sikre oplysninger om, hvor mange som derudover er bukket under for sygdom og sult, men FN har mange gange fastslået, at verdens værste humanitære katastrofe udspiller sig i Yemen.

Den saudi-ledede koalition er ofte blevet udsat for international kritik efter at have bombet hospitaler og sundhedsklinikker, men angrebene fortsætter.

Yemens syge må krydse frontlinjer for at komme til læge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce