Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Verdens største rå diamant er for stor til at skifte ejer

- Det er blot anden gang menneskets historie, at man finder en sten på over 1000 karat. Hvorfor skulle man slibe den? Den ubehandlede sten rummer et ufortalt potentiale, siger William Lamb, som er chef for Lucara, der ejer "Lesedi La Rona" (billedet).

Verdens største rå diamant er for stor til at skifte ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Diamanten "Lesedi La Rona" blev forsøgt solgt for mindst 70 millioner dollar, men Sotheby's kunne ikke sælge.

Ingen vil købe verdens største rå diamant.

Den er for stor, vurderer eksperter, efter at auktionshuset Sotheby's måtte opgive at sælge "Lesedi La Rona" til mindsteprisen på 70 millioner dollar.

Kendere af den eksklusive forretning med salg af diamanter mener, at Lucara Diamond Corp, som ejer diamanten, bliver nødt til at hugge og slibe i den store sten, hvis den skal sælges.

Men det er ejeren ikke parat til.

- Det er blot anden gang i menneskets historie, at man finder en sten på over 1000 karat. Hvorfor skulle man slibe den? Den ubehandlede sten rummer et enormt potentiale, siger William Lamb, som er chef for Lucara.

"Lesesi La Rona" betyder "vort lys" i Botswana, hvor den store diamant er fundet.

Buddene på stenen stoppede ved 61 millioner dollar. Mindsteprisen for stenen, der er 2,5-3 millioner år gammel, var sat til 70 millioner dollar.

- Hvornår er en diamant for stor? Jeg tror, at vi har fundet ud af, at når den er over 1000 karat, så er den for stor, siger mineanalytikeren Kieron Hodgson hos investeringsbanken Panmure Gordon.

Det kan nok betale sig at vente lidt, mener en anden analytiker, Edahn Golan, fra Edahn Golan Diamond Research & Data.

For nu ved mulige købere, hvad markedet er parat til - og ikke parat til - at betale for diamanten.

Den usolgte sten har trukket Lucaras aktie ned. Den er faldet 30 procent siden slutningen af sidste år.

Lamp peger på, at den canadiske virksomhed har andre fordele af diamanten.

Historien om verdens næststørste ubehandlede diamant i moderne tid er en god historie at kunne fortælle.

Før kæmpediamanten var der ingen, der kendte Lucara, påpeger han. Nu er virksomheden en af de kendte, mener han.