USA's forsvarsminister er på overraskelsesbesøg i Irak

USA's fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, ankom mandag til Bagdad for at mødes med de øverstbefalende for de amerikanske styrker i Irak. USA har omkring 5200 soldater i Irak, som hjælper med at uddanne og rådgive landets sikkerhedsstyrker.

USA's forsvarsminister er på overraskelsesbesøg i Irak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den fungerende Pentagon-chef, Patrick Shanahan, er i Bagdad for at drøfte sikkerhed og amerikanske styrker.

USA's fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, ankom mandag til Bagdad for at mødes med de øverstbefalende for de amerikanske styrker i Irak.

USA har omkring 5200 soldater i Irak, som hjælper med at uddanne og rådgive landets sikkerhedsstyrker - 16 år efter Saddam Hussein blev fjernet fra magten ved en amerikanskledet invasion af landet.

Shanahan, der har overtaget forsvarsministerposten efter Jim Mattis, der trak sig i december, skal under besøget drøfte USA's fremtidige militære tilstedeværelse i Irak.

Præsident Donald Trump vakte furore i Irak med en udtalelse tidligere på måneden om, at de amerikanske styrker i landet bør udnytte deres stillinger til at holde et vågent øje med nabolandet Iran.

Dette har aldrig været en del af de amerikanske styrkers erklærede rolle, og irakiske embedsmænd siger, at Trumps forslag strider imod Iraks forfatning.

Shanahan skal også drøfte tilbagetrækningen af amerikanske styrker fra nabolandet Syrien med de amerikanske topofficerer og Iraks politiske ledere - deriblandt premierminister Adel Abdul Mahdi.

Den amerikanske general Joseph Votel, som leder de amerikanske styrker i Mellemøsten, siger, at det er et spørgsmål om "uger", før USA begynder at trække styrkerne hjem.

24. december underskrev USA's præsident, Donald Trump, officielt en ordre om en tilbagetrækning af amerikanske styrker fra Syrien.

Det skete, efter at han havde meddelt, at den militante bevægelse Islamisk Stat var besejret, og at missionen i Syrien dermed var slut.

Mens amerikanske styrker snart forlader Syrien, så er der ingen planer om at trække tropper hjem fra nabolandet Irak, siger Joseph Votel.

Shanahan var forud for sit besøg i Irak i Afghanistan, hvor han mødtes med amerikanske tropper og den afghanske præsident, Ashraf Ghani, på et tidspunkt, hvor der er forventninger om en snarlig fredsaftale med den militante bevægelse Taliban.

USA's forsvarsminister er på overraskelsesbesøg i Irak

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce