Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Over syv millioner stemte imod Venezuelas præsident

Venezuelanske statsborgere mange steder i udlandet stemte ved et symbolsk valg søndag for at vise deres dybe modstand mod præsident Nicolas Maduros planer om at ændre landets forfatning. Her står vælgere i kø i Miami i Florida.

Over syv millioner stemte imod Venezuelas præsident

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ved et symbolsk valg organiseret af oppositionen stemte syv millioner mod præsident Nicolas Maduro.

Over syv millioner fra Venezuelas opposition stemte ved et symbolsk valg søndag for at vise deres dybe modstand mod præsident Nicolas Maduros planer om at ændre landets forfatning, oplyser grupper, der er imod landets leder.

Søndagens valghandlinger blev præget af vold, da en 61-årig kvinde blev skudt og dræbt, og fire andre blev såret af skud, da tilhængere af regeringen i det vestlige Caracas kørte forbi et valgsted på motorcykler og skød mod vælgerne.

Politiske iagttagere siger, at oppositionen har fået en markant opbakning, efter at 7.186.170 vælgere gik til stemmeurnerne.

Ifølge oppositionen ville den have fået markant flere stemmer, hvis den havde haft mulighed for rat åbne flere end 2000 valgsteder.

Alligevel gav en del medlemmer af oppositionen udtryk for en vis skuffelse.

- Jeg troede, at der ville komme flere. Men syv millioner gav deres mening tilkende, og det var mange, siger en 56-årig skolerådgiver, Mariela Arana.

David Smilde, der er en Venezuela-kender ved Tulane Universitet i New Orleans, siger, at resultatet af den symbolske afstemning formentligt vil forstærke den internationale kritik af præsident Maduro og hans styre.

Maduro har varslet an folkeafstemning om omstridte forfatningsændringer 30. juli.

Forfatningen, som præsidenten vil ændre, er fra 1999. Oppositionen siger, at afstemningen er tilrettelagt, så parlamentet vil blive fyldt med tilhængere af forfatningsændringer, som vil give Maduro stærkt udvidede beføjelser.

Oppositionen siger, at Maduro ønsker at skabe en form for cubansk system domineret af hans socialistiske parti.

Reformen lægger op til at nedsætte et lovgivende råd, der skal skrive landets forfatning om. Ved afstemningen 30. juli skal venezuelanerne tage stilling til et forslag om at oprette et borgerråd.

Rådet skal forestå arbejdet med at skrive forfatningen om, og rådet får magt til at opløse statsinstitutioner.

Venezuela har længe været plaget af uro. Mange mennesker har mistet livet i protester mod landets regering og Maduro.

Modstandere beskylder ham for den økonomiske krise i det ellers olierige land. De kræver, at den socialistiske præsident udskriver valg.

Maduro overtog magten i marts 2013. Han afløste Hugo Chávez, som døde af kræft.