Norske Hydro i kamp om tid for at inddæmme hackerangreb

Denne besked ventede medarbejdere i norske Hydro, da de tirsdag mødte op på arbejde i selskabets hovedkvarter i Oslo.

Norske Hydro i kamp om tid for at inddæmme hackerangreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vi forsøger at neutralisere virusangreb, og anlæg i udland er formentlig ikke ramt, siger Hydros finanschef.

Hackere har angrebet det norske Hydros netværk af computere og krævet løsepenge af aluminiumsproducenten.

Selskabet er en af verdens største producenter af aluminium med 36.000 ansatte i 40 lande. Angrebet fik tirsdag prisen på aluminium til at stige ude i verden.

- Ved midnatstid mandag opdagede vores it-eksperter usædvanlige aktiviteter på serverne i vores globale it-system, fortæller Hydros finansdirektør Eivind Kallevik.

- Det viste sig, at Hydro var ramt af et alvorligt dataangreb, siger han.

Det drejer sig om krypteringsvirus. Det kendes også som ransomware eller løsepengevirus.

- Efter angrebet har vi arbejdet på at isolere og neutralisere virusset. Alle anlæg er isoleret, og det ser ikke ud til at have angrebet anlæg uden for Norge, siger Kallevik.

Den norske myndighed for cybersikkerhed, Norcert, har udsendt en advarsel til en række af Hydros samarbejdspartnere om angrebet.

Ifølge oplysningerne er der ved hackerangrebet anvendt en virus, som hedder "Lockergoga". Den gør alt indhold på de angrebne computere utilgængeligt.

Norcert opfordrer andre virksomheder til at melde tilbage, hvis de oplever, at der fifles med deres data.

Ransomware åbner en dør til offerets data eller gør systemer utilgængelige. Bagmændene kræver en løsesum for at gøre disse tilgængelige igen.

Ifølge Kallevik har angrebet indtil nu ikke påført selskabet store økonomiske tab.

- Vi arbejder på at løse situationen, sikre vore ansatte og dæmpe den økonomiske effekt. Vi gør alt for at begrænse følgerne for vore kunder, siger han.

Prisen på aluminium ude i verden steg, efter at cyberangrebet på Hydro blev kendt. Det var en reaktion på, at Hydro lukkede for nogle af dets produktionsanlæg og overgik til manuel produktion på andre, skriver Reuters.

Norske Hydro i kamp om tid for at inddæmme hackerangreb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce