Julemandens postkasse flyttes til Nissebandens by

Borgerne i byen Uummannaq skal være med til at bestemme, hvor postkassen skal placeres. (Arkivfoto)

Julemandens postkasse flyttes til Nissebandens by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julemandens postkasse bliver sejlet til byen Uummannaq, hvor dansk julekalender fra 1989 blev optaget.

Tusindvis af børn skal snart have styr på en ny adresse, når de vil sende gaveønsker til julemanden i Grønland.

Julemandens postkasse i byen Ilulissat bliver flyttet til byen Uummannaq, hvor DR's julekalender "Nissebanden i Grønland" blev optaget i 1989.

Det skriver Politiken fredag.

Postkassen kommer med på årets sidste fragtskib, inden isen lukker sejladsen i området for vinteren.

I Uummannaq, der har 1300 indbyggere, skal postkassen sættes i stand og placeres et egnet sted i samarbejde med byens beboere.

Julemandens grønne hytte, der ligger et par timers vandring uden for byen, og som blev danmarkskendt som julemandens kongsgård i "Nissebanden i Grønland", skal også efterses.

Det oplyser erhvervsdirektøren i Avannaata Kommune, Hans Peter Lennert, til Politiken.

I Uummannaq har de ældste elever på Edvard Kruse Skolen de seneste fire år brugt en del af deres undervisningstid på at besvare brevene, folk sender til julemanden. Brevene bliver fløjet med helikopter fra posthuset i Ilulissat.

- Kommunen spurgte for fire år siden, om vi ville overtage besvarelsen af brevene, og det sagde vi ja til af pædagogiske årsager. Vi vil gerne have, at børnene opdager, at verden er større end det her lille samfund, og at de ser, hvor forskellige livsvilkår folk har.

- Hvor danske børn sender sutter og ønskesedler, sender voksne asiater gaver og ønsker om en god uddannelse eller en god kone, fortæller Tim Arnoldi, som er viceskoleinspektør på Edvard Kruse Skolen i Uummannaq.

Byens 200 børn undervises fra 1. til 10. klasse. Hvert år når børnene i de ældste klasser at besvare 5000-6000 breve til julemanden.

Julemandens postkasse flyttes til Nissebandens by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce