Eksplosion ryster bygning i Malmø-bydelen Rosengård

Onsdag eksploderede en formodet håndgranat foran politistationen i Malmø-bydelen Rosengård. Mange af beboerne i Rosengård er indvandrere.

Eksplosion ryster bygning i Malmø-bydelen Rosengård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi sender bombeteknikere til hjertet af Rosengård i Malmø. Det kommer efter flere angreb mod byens politi.

Der har været en eksplosion ved en kontorbygning i bydelen Rosengård i Malmø, oplyser politiet til Sveriges Radio.

Flere har ringet og fortalt til politiet, at de hørte et højt brag cirka klokken 21 søndag aften.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Politiet skriver på sin hjemmeside, at eksplosionen har givet skader på en husfacade.

Ifølge Sydsvenska Dagbladet er et stort område i bydelen blevet afspærret, og politiets bombeteknikere er på vej. Eksplosionen skete lige i centrum af Rosengård.

- Bombegruppen skal sikre sig, at der ikke findes noget eksplosivt tilbage, siger Calle Persson, den vagthavende ved Malmøs politi

Bydelen har på det seneste igen lavet overskrifter i de svenske medier efter skyderier, eksplosioner og bandeopgør.

Kun 100 meter fra kontorbygningen, hvor eksplosionen skete søndag aften, ligger en politistation.

I onsdags var der en eksplosion foran denne politistation, og ifølge politiledelsen var det et direkte angreb mod politiet. Adskillige biler blev beskadiget.

Det formodes, at det var håndgranat, der blev kastet mod politistationen.

Tre uger tidligere var der et lignende angreb mod Malmøs politi.

I november eksploderede en håndgranat tæt på politistationen i Uppsala. Her blev otte biler skadet, men ingen mennesker kom noget til.

I oktober registrerede den svenske ordensmagt i alt tre formodede angreb mod politiet rundt om i landet.

Ingen mennesker er kommet noget til ved nogen af de formodede angreb.

En voksende kriminalitet har opskræmt mange svenskere, og det har sat fokus den store indvandring til Sverige. Indvandrerbander menes at stå for en stor del af volden.

Sidste år var der et rekordstort antal, der blev forsøgt dræbt med skud. 40 mistede livet, og 135 blev såret af skud. I den første måned af det nye år fortsætter skyderierne.

Statsminister Stefan Löfven ville tidligere på ugen ikke udelukke at sætte militæret ind for at stoppe voldsbølgen.

Eksplosion ryster bygning i Malmø-bydelen Rosengård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce