Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Domstol frikender generalers spark til Mugabe i Zimbabwe

Direktøren for Human Rights Watch i det sydlige Afrika, Dewa Mavhinga, kalder afgørelse fra Zimbabwes højesteret, der frikender militærets afsættelse af Robert Mugabe, for ufattelig: "Mærkeligt. Er domstolene blevet kapret", skriver han på Twitter.

Domstol frikender generalers spark til Mugabe i Zimbabwe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højesteretsdom fastslår, at afsættelsen af Mugabe var lovlig. Menneskerettighedschef kalder dom "ufattelig".

Et magtskifte i Zimbabwe foregik helt efter reglerne, fastslår en domstol i det afrikanske land. Afgørelsen møder massiv kritik fra menneskerettighedschef.

Den militæraktion, der blev indledt for 11 dage siden og førte til præsident Robert Mugabes fald, var lovlig. Det meddeler højesteretsdommer George Chiweshe i Harare.

For militæret har det været vigtigt, at aktionen ikke omtales som et kup mod den 93-årige Mugabe, der sad på magten i 37 år.

Domstolen i Harare fastslår også, at Mugabes fyring af daværende vicepræsident Emmerson Mnangagwa var i strid med loven.

To uger efter Robert Mugabes afsættelse af Mnangagwa greb generaler ind, da man frygtede, at Mugabes upopulære og noget yngre kone ville forsøge at overtage magten.

George Chiweshe siger, at militærets indgreb var med til forhindre, at individer, der ikke er valgt af folket, ville udøve magt. Den bemærkning er tilsyneladende med utvetydig henvisning til daværende førstedame Grace Mugabe.

Domstolens afgørelse blev straks kritiseret af både rets- og menneskerettighedseksperter og af personer i Mugabes lejr.

Direktøren for Human Rights Watch i det sydlige Afrika, Dewa Mavhinga, kalder de to afgørelser fra domstolen i Harare for "ufattelige".

- Mærkeligt. Er domstolene blevet kapret, skriver han videre på Twitter.

Militæret sendte kampvogne ud i gaderne 14. november og tog kontrol over statsejet tv. Det blev meddelt, at Mugabe var sat i husarrest.

Mnangagwa aflagde fredag ed som Zimbabwes præsident ved en ceremoni på et stadion i Harare.

Tusindvis af begejstrede tilhængere hyldede den 75-årige præsident, som roste Mugabe for dennes historiske rolle som leder af det befriede Zimbabwe.

Under indsættelsen, der blev vist på tv, lovede han, at der bliver holdt valg næste år.

Han inviterede udlandet til at investere i Zimbabwe, der under Mugabe har oplevet flere økonomiske sammenbrud og inflation.