Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

176 rohingya-landsbyer forladt efter masseflugt i Myanmar


176 rohingya-landsbyer forladt efter masseflugt i Myanmar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hundredtusindvis af Myanmars rohingya-muslimer er flygtet fra landets militær siden 25. august.

176 rohingya-landsbyer står forladt i Myanmar, efter at samtlige indbyggere er flygtet.

Det oplyser en talsmand for landets præsident ifølge nyhedsbureauet AP.

Rohingyaerne er et muslimsk mindretal. De er i årtier blevet undertrykt i det overvejende buddhistiske land, hvor de blandt andet ikke har ret til statsborgerskab.

Siden 25. august, hvor de seneste uroligheder brød ud, er 313.000 flygtet til nabolandet Bangladesh, vurderer FN.

Urolighederne begyndte, da en rohingya-oprørsgruppe angreb politi og militær.

Det fik militæret til at lancere en modoffensiv, som det selv kalder "en rydningsoperation".

FN's menneskerettighedschef, Zeid Ra'ad al-Hussein har kaldt operationen et "skoleeksempel på etnisk udrensning".

Samtidig er Myanmars egentlige leder, modtager af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi, blevet stærkt kritiseret for militærets hårde kurs over for rohingyaerne - blandt andet af andre tidligere modtagere af den prestigefyldte fredspris.

FN's Sikkerhedsråd holder onsdag et hastemøde for at diskutere situationen i Myanmar.