Når helvede følger dig, hvor du går


Når helvede følger dig, hvor du går

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Switch: Bethesda er en af de tredjepartsudviklere, der virkelig har taget Nintendos nyeste konsol, Switch, til sig. "Skyrim" blev annonceret som et af de første spil til den lille konsol, i oktober kom så "Wolfenstein II: The New Colossus", og nu har "Doom" også gjort sin entré på den kraftigste bærbare konsol til dato. Vi har taget et nærmere kig på, hvordan "Doom" klarer springet til Switch.

Det kan ikke komme som den store overraskelse, at "Doom" på Nintendo Switch ikke kan sammenlignes med de øvrige versioner, når man ser på det rent grafiske. Det har været nødvendigt at gå på kompromis med den flotte grafik, som ellers var en stor del af oplevelsen i den oprindelige version. Resultatet skærer på ingen måde i øjnene, men det tåler altså ikke sammenligning med det "Doom", der spilles på pc, PS4 og Xbox.

Snapmap, altså muligheden for at designe sine egen baner, er fjernet fra Nintendo Switch-udgaven - men bortset fra det får du den fulde oplevelse på Nintendo Switch, og det betyder, at du kan tage kampen mod helvedes dæmoner med dig og spille "Doom", hvor end du er.

"Doom" er et underholdende spil, der ikke ulig de nye "Wolfenstein"-spil ignorerer behovet for realisme og i stedet skruer op for vold, blod og knuste kranier. Historien er modsat "Wolfenstein" ikke prioriteret særlig højt. Til gengæld er der multiplayer, og solo-delen fungerer rigtig fint uden det store narrativ. Der er hæsblæsende action fra første skærmbillede og helt til slut, og når spillet er gennemført, kan man genspille missionerne på tid og konkurrere med andre spilleres tider.

"Doom" fungerer fint på Switch, hvad enten du spiller docket eller på farten. Styringen er stram, og der sker aldrig mere på skærmen, end at du kan følge med, selv om du spiller håndholdt - og det er da også primært, hvis du har planer om at spille på farten eller ikke har nogen anden konsol eller pc, at "Doom" til Switch er et must.

I så fald får du omsider mulighed for at nedkæmpe dæmoner på Mars, mens du sidder i toget - og hvem har ikke lyst til det?

 

4 stjerner ud af 6

Titel:                                                "Doom"

Platform                                        Testet i den nye Switch-udgave

Udgivelsesdato                           10. november

 

Når helvede følger dig, hvor du går

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce