Fantastisk univers lokker - men der er ridser i lakken


Fantastisk univers lokker - men der er ridser i lakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

PS4: Hvis ikke du lever og ånder for RPG, er "Ni No Kuni 2 - Revenant Kingdom" måske ikke noget for dig. Der er begrænsninger i sværhedsgrad, der er store begrænsninger i sandkasse-delen, og alle dele af spillet er set og gjort før. Men hvis du som undertegnede har en forkærlighed for japansk anime og især alt, hvad der er kommet fra Studio Ghilbi ("Chihiro og heksene", "Min nabo Totoro" m.fl.), så kan du godt starte din konsol op med det samme.

Der bliver skabt et fantastisk flot univers med pudsige karakterer, vidunderlige og differentierede miljøer samt vidtrækkende landskaber - alt i bedste Studio Ghibli-stil. Man spiller den "stakkels" Evan, som efter et kup beslutter sig for at tage den tunge byrde på sig at genopbygge et nyt kongerige. Han får hjælp fra en flok meget elskelige karakterer, hvoraf flere kan styres i endeløse kampe mod dyr, monstre og andre væsner. Evans' venner skal også bruges til at befolke kongeriget og hjælpe til i de nybyggede faciliteter. Du skal selv være med til at bygge byen og sætte dit personlige præg - et hyggeligt sidespil i spillet. Når snakken falder på sidespil, kan der også nævnes puzzle, Krigsmark (scrimmage) og eventyr (quests). Der er også bunkevis af grej, som skal tilpasses, forbedres og opgraderes, så din trup fungerer optimalt. Alt i alt er der masser af underholdning, og hovedspillet alene kan let holde dig kørende i over 70 timer.

Sceneriet og boss-kampene er to af de mest spektakulære ting ved "Revenant Kingdom". Her er der skruet op for opfindsomheden og intensiteten - og det er fedt. Desværre bliver de cut-scener, som skulle hjælpe historien på vej, for mange og for tunge. Der er sparet på skuespillere, så samtaler er kun lejlighedsvis indspillet. Det giver mange perioder, hvor karakteren kun kommer med enkelte ord/lyde, hvilket på sigt bliver en kende belastende. Det samme gælder animationerne i cut-scenerne. Der er desuden ALTID en markør, der fortæller, hvad du skal, og "stier", du ikke kan afvige fra - hvilket er godt, da spillet er så langt, men fjerner følelsen af frihed og selvbestemmelse.

"Revenant Kingdom" er et spil med små ridser i lakken, men for fans af RPG og især japansk anime er der mange underholdende timer i dette flotte spil fra Level-5 og Bandai Namco.

Titel: "Ni No Kuni 2 - Revenant Kingdom"

Platform: PlayStation 4, pc

Udgivelsesdato: 23. marts

Se trailer for spillet her:

Fantastisk univers lokker - men der er ridser i lakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce