Viborg HK får tæv af Odense og fjerde nederlag på stribe

Odense Håndbold fik den fjerde sejr på stribe hjemme mod Viborg HK.

Viborg HK får tæv af Odense og fjerde nederlag på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odense Håndbold vandt stort hjemme over Viborg, mens Silkeborg-Voel satte point til for første gang i sæsonen.

Sidste sæsons DM-bronzevindere i kvindernes HTH Ligaen i håndbold, Viborg HK, er kommet helt skævt i gang med denne sæson i den bedste række.

Søndag tabte holdet for fjerde gang af fire mulige i ligaen, da det blev 21-28 ude mod Odense Håndbold.

Sidste sæsons DM-sølvvindere havde vundet de første tre ligakampe og stillede derfor op til kampen i Odense Idrætshal som favorit.

Viborg indledte godt og kom foran 6-4, men det stjernespækkede hjemmehold med Stine Jørgensen i spidsen kom hurtigt tilbage i kampen.

Odense Håndbold kom foran 14-10, inden Viborg fik reduceret to gange, så gæsterne var bagud 12-14 ved pausen.

Viborg fik også reduceret til 13-14 i begyndelsen af anden halvleg, men så begyndte spændingen at ebbe ud.

Odense Håndbold øgede støt og roligt forspringet til otte mål, inden Viborg fik reduceret til slut, så gæsternes nederlag blev på syv mål.

Odense Håndbold topper ligaen med otte point, mens Viborg altså er uden point efter fire kampe.

Silkeborg-Voel KFUM er nummer to med syv point, efter at holdet satte point til for første gang i denne sæson.

Silkeborg-Voel spillede 22-22 ude mod TTH Holstebro, der var bagud 9-12 ved pausen.

TTH Holstebro har seks point og ligger også godt til i toppen.

Herning-Ikast Håndbold vandt 26-24 ude over Randers HK efter en omskiftelig kamp.

Randers HK bragte sig foran 8-4, hvorefter Herning-Ikast Håndbold leverede et voldsomt ryk og kom foran 15-10 ved pausen.

I anden halvleg fik hjemmeholdet barberet gæsternes forspring ned, og Randers fik kontakt ved 24-24.

Det blev alligevel Herning-Ikast Håndbold, der snuppede begge point med kampens to afsluttende scoringer.

Midtjyderne har fire point, mens Randers HK har to point.

Viborg HK får tæv af Odense og fjerde nederlag på stribe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce