VB skuffede atter fælt på eget græs

VB spillede onsdag aften hjemme på Vejle Stadion mod FC Fredericia. Foto: Mette Mørk

VB skuffede atter fælt på eget græs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle Boldklub har fortsat sæsonens første point på hjemmebane tilgode efter ny nederlag i Nørreskoven - denne gang på 1-0 til FC Fredericia.

Vejle: Vejle Boldklub skuffede igen fælt på eget græs.

Onsdag aften tabte VB hjemme på Vejle Stadion med 1-0 til FC Fredericia efter en indsats langt under niveau. Dermed var det anden skuffelse på stribe, efter VB også tabte sæsonens første hjemmekamp.

Kampen begyndte med FC Fredericia mest på bolden, og der gik færre end tre minutter, inden gæsterne kom til en enorm mulighed. Kristian Kirkegaard endte helt alene med VB-målmand Indy Goothuizen, og den direkte duel kom Goothuizen bedst ud af, da han fik lappen på Kirkegaards afslutning.

Tre-fire minutter senere var det hjemmeholdets tur til at brænde en kæmpe chance. VB satte et fint angreb op, og Diego Montiel fik smidt bolden ind i panden på en helt fri Lucas Jensen, som fra få meters afstand formåede at heade bolden forbi mål.

Dermed var det ikke slut med chancerne. Efter 12 minutter kom den næste, og den faldt til FC Fredericia, da angriberen Steven Enna var alene med Goothuizen, og også ved den lejlighed vandt Goothuizen den direkte duel med en FC Fredericia-angriber, men denne gang var gæsterne først over riposten. Agon Mucolli sendte bolden på tværs til Kristian Kirkegaard, som var nært hold scorede uden chancen for VB-målmanden.

Umiddelbart efter blev VB svækket, da anfører Jacob Schoop udgik med en fodskade.

FC Fredericias føringstræffer og Schoops skade virkede til at ryste hjemmeholdet.

Første efter en halv times tid fik VB-mandskabet sat noget sammen. Diego Montiel satte Sergiy Gryn op, men ukrainerens afslutning ramte en FC Fredericia-spiller på vej ud. På det efterfølgende hjørnespark opstod der en kæmpe mulighed til samme spiller, men Gryn fik tæt på mål skovlet bolden over mål.

Generelt var FC Fredericia klart bedst i første halvleg, men VB havde i tillægstidens første minut en stor mulighed, da Diego Montiel fik godt træf på bolden, men svenskeren sparkede over mål.

Dårlig anden halvleg

Anden halvleg åbnede temmelig hektisk, og det faldt tidligt et par halve chancer i begge ender, men der manglede appel i afslutningerne.

VB havde svært ved at sætte et ordentlig pres ind.

Efter en halv snes minutter var det tæt på 2-0 til gæsterne, da Agon Mucolli fik driblet sig fri i VB's straffesparksfelt, men Indy Goothuizen halvklarede afslutningen, og VB'erne fik sparket ud til hjørnespark.

Også anden halvlegs anden store mulighed faldt til FC Fredericia. Denne gang var det Steven Enna, som endte alene med VB-målmanden, men igen trådte Goothuizen til som redningsmand på et tidspunkt, hvor det sejlede gevaldigt for VB-mandskabet.

VB skabte stort set intet på en dag, hvor de offensive folk leverede langt under niveau. FC Fredericia havde i anden halvleg udmærket kontrol over tingene, og selvom FC Fredericia-folkene mod slutningen så trætte ud, lykkedes det aldrig VB at få sat gæsterne under pres.

Det endte med endnu et nederlag på eget græs for VB, som dermed har sæsonens første point på hjemmebane tilgode.

VB har nu en uge inden næste kamp, og til den tid, onsdag 21. august, gælder det også et lokalopgør, når VB spiller ude mod Kolding IF.

VB skuffede atter fælt på eget græs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce