Ung mor ramt af kræft - men arbejdsgiver vil ikke tillade sygemelding

Ninna Nielsen er i gang med behandlingen for brystkræft, som hun fik konstateret kort inden hendes førstefødte, datteren Astrid, blev døbt. Privatfoto

Ung mor ramt af kræft - men arbejdsgiver vil ikke tillade sygemelding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

horsens - 12. maj blev Ninna Nielsen mor for første gang, da hun fødte en lille pige. Men der gik ikke længe, før den største lykke blev blandet med rædsel. En knude i armhulen viste sig af være brystkræft.

Lægerne frygtede, at sygdommen havde bredt sig til leveren. Var det sket, var der ikke meget håb tibage.

- Jeg var til samtale hos en professor i Aarhus, som fortalte, at han havde stillet en operation i bero. Jeg skulle have fjernet den ene æggestok, som skulle fryses ned, så jeg stadig havde mulighed for at få flere børn, selv om jeg havde været gennem kemobehandling.

Havde kræften spredt sig til leveren, var den operation overflødig, for så havde hun ikke langt igen.

Det var få dage inden datteren Astrids barnedåb 21. august.

Barnedåben kom hun igennem, og onsdagen efter fik hun en god melding. Kræften havde ikke spredt sig, det var "kun" brystkræft. Og så gik kemobehandlingen i gang. Efter planen skal hun være i behandling hver tredje uge i et halvt år.

Du kan ikke sygemeldes

På sygehuset var beskeden, at hun skulle sygemeldes, og så skulle hun få udbetalt forsikringspenge ved kritisk sygdom.

Hun ringede til sin chef hos bagerforretningen Medaljon i Horsens, Lone Larsen, hvor hun har været ansat i 14 år. Den umiddelbare melding var, at det var i orden at blive sygemeldt.

- Hun var også lidt i chok, siger Ninna Nielsen, der bor i Svejstrup ved Skanderborg.

Men en uges tid senere ringede chefen tilbage.

- Hun sagde, at de havde haft kontakt til deres advokat, og jeg kunne ikke bare sygemeldes. Jeg tænkte, at det kunne da ikke passe, fortæller Ninna Nielsen, som gik til sin fagforening, Fødevareforbundet NNF.

Målet var en sygemelding fra 1. september.

LÆS: Fagforening: Dårlig moral - eller dårlig kommunikation

Efter at fagforeningen havde gransket sagen, var beskeden, at arbejdsgiveren havde ret til at sige nej til en sygemelding under barsel.

Så kræftsyge Ninna Nielsen, som nu er i kemobehandling, er ikke sygemeldt. Hun er på barsel og passer sin lille datter, mens hun gennemgår kemobehandlingen og håndterer de fysiske gener, der er ved medicinen, samt det psykiske pres, der er ved at være ramt af en livstruende sygdom i en alder af 33 år.

Blev Ninna Nielsen sygemeldt midt i sin barsel, kunne hun tage resten af sin barsel, når hun blev rask igen.
Mange har haft glæde af Ninna Nielsen evner som konditor hos bageren Medaljon i Horsens, hvor hun også er udlært som bager. Arkivfoto
Mange har haft glæde af Ninna Nielsen evner som konditor hos bageren Medaljon i Horsens, hvor hun også er udlært som bager. Arkivfoto

Ung mor ramt af kræft - men arbejdsgiver vil ikke tillade sygemelding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce