Tunesien stønner over udsigt til danske hurtigløbere

Tunesien indledte fredag sit VM med et nederlag til Norge på 24-34.

Tunesien stønner over udsigt til danske hurtigløbere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark har kun gode spillere med høj kvalitet, mener det tunesiske landshold inden VM-mødet lørdag.

Det tunesiske håndboldlandshold erkender, at der skal en stor indsats til, hvis holdet skal besejre Danmark i VM-gruppekampen lørdag aften.

Ifølge landstræner Antonio Gerona Salaet er opskriften blandt andet at få stoppet de danske kontraløb.

- Vi skal være bedre i forsvaret og hurtigere, så vi kan stoppe deres kontraløb. Deres helt store kapacitet er, at de kan løbe, ligesom vi så mod Chile, siger han.

Han har svært ved at pege en enkelt af de danske spillere ud, som holdet vil have mest fokus på.

- Alle taler om Mikkel Hansen, men der er også andre virkelig gode spillere. Og hvis en spiller ikke har en god dag, så er der en ny god spiller til at erstatte ham, siger træneren.

Tunesien indledte fredag sit VM med et nederlag på ti mål til Norge, der løb mange kontraangreb og spillede i et højt tempo. Den tunesiske stregspiller Jihed Jaballah frygter, at der er endnu en hård kamp i vente lørdag.

- Det er svært at finde nogle svagheder ved Danmark. Det er et meget stærkt hold. Et af de bedste hold i verden. Der er så mange stjerner og kendte spillere i Danmark, og alle er farlige og gode spillere teknisk og fysisk, siger han.

Han håber dog, at holdet med koncentration og fysisk kan matche det danske hold.

- Vi vil spille mand mod mand, og vi er også fysisk stærke, så vi vil kæmpe for vores flag, og det vil være en håndboldkamp, vi vil nyde, siger han.

Danmark skøjtede igennem sin første kamp ved VM med en storsejr på 39-16 over Chile.

Fredag havde de danske spillere en hviledag inden opgøret mod Tunesien, mens tuneserne lørdag skal i kamp for anden dag i træk.

Derfor forsøgte træner Antonio Gerona Salaet at skifte meget ud i fredagens kamp mod Norge, og han ser muligheder mod danskerne, hvis holdet kan holde fokus og koncentration gennem hele kampen.

- Mod Norge spillede vi 45 gode minutter. Mod Danmark skal vi gerne spille nogle flere. 45 gode minutter er ikke nok, hvis vi skal have en chance, siger han.

Kampen mellem Danmark og Tunesien fløjtes i gang klokken 20.15.

Tunesien stønner over udsigt til danske hurtigløbere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce