Tre-dobbelt triumf til Vejle-hold på hjemmebane

- Tak for hjælpen, siger Michael Carbel til Mathias Larsen og Rasmus Guldhammer, før de tre skulle op på podiet og modtage deres præmier. Foto: Michael Svenningsen

Tre-dobbelt triumf til Vejle-hold på hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Michael Carbel vandt sin første sejr i halvandet år, da han spurtede sig til sejren i Vejle Cykelklubs landevejsløb i Egtved.

Egtved: Vejle-holdet Team Waoo triumferede på hjemmebane i Egtved, da holdet satte sig på de tre første pladser i Vejle Cykelklubs landevejsløb over 130 km.

Michael Carbel spurtede sig til sejren foran Mathias Larsen og Rasmus Guldhammer.

- Jeg kørte spurten som lead-out-mand for Michael Carbel og Mathias Larsen, sagde Rasmus Guldhammer.

- Hvor er jeg glad, sagde Michael Carbel. Jeg har ventet længe på denne sejr. Jeg vandt ingen løb sidste år, men kom på podiet som bronzevinder ved DM. I 2017 var jeg på podiet som bronzevinder ved VM i Norge, men vi skal helt tilbage til 2017 for at finde min seneste sejr, da jeg vandt Post Cup'en sammenlagt.

Hvor er jeg glad. Jeg har ventet på denne sejr i halvandet år.
Michael Carbel
Resultatet af Vejle-løbet
Resultatet af Vejle Cykelklubs landevejsløb i Egtved (10 omgange á 13 kilometer):1. Michael Carbel 3.10.33

2. Mathias Larsen 3.10.34

3. Rasmus Guldhammer 3.10.34

4. Daniel Bligaard Lyhne 3.10.34

5. Frederik Irgens Jensen 3.10.34

6. Thomas Edelmann Jensen 3.10.35

7. Oliver Knudsen 3.10.35

8. Mads Østergaard Kristensen 3.10.35

9. Aksel Skot-Hansen 3.10.35

10. Christian Lindqvist 3.10.36

11. Marcus Sander Hansen 3.10.39

12. Siles Clemmensen 3.10.42

13. Frederik Thomsen 3.10.58

14. Jesper Schultz 3.10.58.

28 ryttere gennemførte
- Sådan, drenge, siger sportsdirektør Daniel Foder til sine ryttere efter sæsonens første sejr. Foto: Michael Svenningsen
- Sådan, drenge, siger sportsdirektør Daniel Foder til sine ryttere efter sæsonens første sejr. Foto: Michael Svenningsen

Carbel var bagud

Efter 50 kilometer stak 10 mand af sted.

- Vi havde tre mand med i gruppen, men de fik aldrig mere end et minut, sagde Rasmus Guldhammer.

Michael Carbel var ikke med i udbruddet.

- Vi var seks mand, der kørte op til udbryderne, sagde Michael Carbel. Senere fik vi også Jesper Schultz og Frederik Thomsen op, så vi havde seks mand i front. Vi manglede kun Andreas Hyldgaard, der var punkteret.

De 18 mand i front kørte samlet ud på den sidste af de 10 omgange á 13 km, og gruppen holdt sammen til mål, hvor Team Waoo satte sig afgørende igennem.

- Vi kunne ikke stille noget op. Vi var kun tre mand i dag. Team Waoo var for stærke i dag, sagde Daniel Lyhne Bligaard fra Team Colo Quick. Han besatte fjerdepladsen.

Det var en udmærket rute med en enkelt alvorlig stigning på de 13 kilometer.

Teamwork

- Vi har ventet på sæsonens første sejr, men jeg var meget imponeret over vort teamwork. Holdet arbejdede fint sammen i dag og dækkede alle udbrud af, sagde Rasmus Guldhammer.

- Jeg var meget tilfreds med holdet, sagde sportsdirektør Daniel Foder. Alle fulgte taktikken til punkt og prikke. Jeg kunne godt se, at vi havde mulighederne. Vi har ofte været i undertal. I dag var vi overtal, og vi kunne ikke have gjort det mere overbevisende.

Team Waoo forbereder sig til Fleche du Sud i Luxembourg. Løbet starter på onsdag.

Her kører Martin Mortensen, Rasmus Guldhammer, Michael Carbel, Jesper Schultz, Frederik Thomsen og Mathias Larsen.

Flere af rytterne er i aktion allerede søndag i Horsens' løb i Østbirk.

- Jeg har stadig smerter i ryggen. Det går aldrig over, så jeg dropper løbet i Horsens for at være frisk til Luxembourg, sagde Rasmus Guldhammer.

Tre-dobbelt triumf til Vejle-hold på hjemmebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce