Træner takker Green: Skulle have dræbt kampen tidligere

Nikolaj Jacobsen brugte stort set ikke Mikkel Hansen i forsvaret. Landstræneren ville også gerne have givet pauser til Rasmus Lauge, der fik næsten fuld spilletid.

Træner takker Green: Skulle have dræbt kampen tidligere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nikolaj Jacobsen så gerne kampen mod Ungarn afgjort tidligere, så han kunne spare nøglespillere.

Seks sejre i seks forsøg.

Danmarks håndboldlandshold er stadig på god kurs mod VM-semifinalerne, men mod Ungarn fik Danmark den hidtil smalleste sejr, da Ungarn i den første mellemrundekamp blev slået 25-22.

Helt spændende blev det aldrig, og det kunne landstræner Nikolaj Jacobsen takke den storspillende målmand Jannick Green for.

Jacobsen kunne dog også klappe sig selv på skulderen for at skifte Green ind allerede efter et kvarter, da Niklas Landin ikke havde reddet et eneste af de seks ungarske forsøg.

- Vi skal være glade for Jannick Green, der spillede en fremragende kamp. Han sørgede for, at det ikke blev alt for hektisk, når vi førte med tre, fire og fem mål. Han skal have ros for en sikker, men ikke rolig sejr, siger landstræneren.

Han ville gerne have haft kampen lukket tidligere.

- Et par gange havde vi chancen for at komme foran med seks-syv stykker, og det kunne have fået kampen til at dø. Men det forsømte vi, og det var ærgerligt, siger Nikolaj Jacobsen.

Han ville nemlig gerne have haft muligheden for at spare lidt på nøglespillerne i kampens sidste del, men det turde han ikke.

- Det er efterhånden nogle mærkede spillere, og jeg fik eksempelvis ikke givet Rasmus Lauge pause.

- Vi var lidt smalle, også fordi Magnus Landin hurtigt fik to gange to minutters udvisninger, så jeg turde ikke sætte ham ind fra starten af anden halvleg, siger Jacobsen.

Han måtte op til kampen sige farvel til skadede René Toft Hansen, der blev erstattet med Henrik Toft Hansen, som er blevet sin skade kvit. Men sidstnævnte forsvarskæmpe og stregspiller fik blot 17 sekunder på banen.

- Henrik er ikke klar til at spille 2 gange 30 minutter endnu, men han kan komme ind og hjælpe i perioder.

- Men jeg synes, at det var lige lovligt tæt til, at han skulle ind, og Anders Zachariassen gjorde det fremragende i forsvaret. Han brændte bare alt for meget, mener træneren.

Han holdt Nikolaj Øris på bænken i hele kampen. Højrebacken har døjet med en lårskade de seneste dage.

- Nikolaj var ikke i stand til at spille. Vi håber, at to dage mere kan gøre det, så han kan give angrebsspillet noget mere fart, siger Nikolaj Jacobsen.

Danmark møder Egypten i den næste mellemrundekamp på mandag.

Træner takker Green: Skulle have dræbt kampen tidligere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce