Svømmeprofiler kritiserer utrygt miljø i dansk svømning

OL- og VM-medaljevinderen Jeanette Ottesen er en af de danske svømmere, der kritiserer metoder i Dansk Svømmeunion.

Svømmeprofiler kritiserer utrygt miljø i dansk svømning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ifølge en række tidligere og nuværende svømmere har offentlige vejninger ført til spiseforstyrrelser.

Ydmygende træneradfærd og kontroversielle metoder.

Sådan beskriver en række tidligere og nuværende svømmere med tilknytning til det nationale træningscenter (NTC) i DR-dokumentaren "Svømmestjerner - Under overfladen" de forhold, der har været omkring svømmelandsholdet.

Ifølge DR går kritikken især på, at svømmerne frem til 2012 er blevet vejet foran hinanden. Det har ført til, at flere svømmere udviklede spiseforstyrrelser.

Kritikken rettes både mod de to tidligere seniorlandstrænere Mark Regan fra Australien og Paulus Wildeboer fra Holland samt den tidligere juniorlandstræner Michael Hinge.

Dansk Svømmeunions direktør, Pia Holmen Christensen, tager skarpt afstand fra de anvendte metoder.

- Det gør mig virkelig ked af det, når jeg hører de her historier, det må jeg bare sige. Der må jeg simpelthen bare lægge mig fladt ned. Det bryder jeg mig slet ikke om at høre, og det er ikke i orden, siger hun til DR.

Nye retningslinjer i svømmeforbundet forbød de "offentlige vejninger" fra 2005, men ifølge de tidligere og nuværende svømmere fortsatte de helt frem til 2012.

- Vi blev enige om, det var diætisterne, der skulle veje svømmerne, og det skulle ske i et positivt øjemed. Altså vi taler kostoptimering og præstationsoptimering. Ikke at folk skal hånes, fordi de vejer for meget eller noget som helst.

- Det har aldrig nogensinde været intentionen fra Svømmenunionens side, siger Pia Holmen Christensen.

Blandt de profiler, der står frem i dokumentaren, er OL- og VM-medaljevinderen Jeanette Ottesen.

- Jeg ser det som rigtig fangelejragtigt. Når jeg ser køen for mig, bliver det ekstremt mørkt inde i mig. Jeg husker hele situationen og hallen som ekstremt mørk.

- Når man ikke spiser og drikker, fordi man gerne vil veje mindre, er det jo en spiseforstyrrelse. Desværre, siger Ottesen i dokumentaren.

Den tidligere juniorlandstræner Michael Hinge afviser anklagerne og henviser til Dansk Svømmeunion.

Mark Regan vil ikke interviewes om sagen af DR, men ifølge DR mener han ikke, at han har gjort noget galt. Hollænderen Paulus Wildeboer døde i 2014.

Svømmeprofiler kritiserer utrygt miljø i dansk svømning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce