Spillersalg giver superregnskab: Historisk overskud i AC Horsens

AC Horsens' direktør Kristian Nielsen kan glæde sig over, at klubben med et overskud på knap 13 mio. kr, nu kan se egenkapitalen vokse tilsvarende og runde 20. mio. kr. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Spillersalg giver superregnskab: Historisk overskud i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Superligaklubben kom ud af 2018 med et overskud på knap 13 mio. kr. Fremgang over stort set hele linjen sikrer det markante overskud og polstrer klubben med en egenkapital på godt 20 mio. kr.

Horsens: AC Horsens havde succes i 2018, og det kan aflæses direkte i klubbens regnskab. Med et overskud på 12,9 mio. kr. er der tale om et historisk stort plus på bundlinjen.

- Vi er meget tilfredse og stolte over resultater, siger AC Horsens' direktør Kristian Nielsen.

Overskuddet sender for alvor AC Horsens ud af de økonomiske kvaler, som prægede klubben for år tilbage og kulminerede med et underskud på over 10 mio. kr. tilbage i 2014. I 2015 lykkedes det lige akkurat at ramme sorte tal på bundlinjen, og siden har pilen peget opad.

AC Horsens har tidligere præsteret fine overskud men ikke i denne størrelsesorden. Tilbage i 2008 og 2012 kunne AC Horsens fremvise overskud på lidt over fem mio. kr. I 2012 var det primært båret frem af salget af Gilberto Macena og EU-formandsskabet, der afviklede en stor del af sine møder i AC Horsens.

- Det er i høj grad vores succes på transfermarkedet, der har medvirket til overskuddet, siger Kristian Nielsen.

AC Horsens solgte i 2018 flere spillere bl.a. Jesse Joronen til FCK og Ayo Okosun til FC Midtjylland.

- I al den tid, jeg har været direktør, har køb og salg af spillere været en del af vores forretning, og det bliver den ved med at være, siger Kristian Nielsen.

For fem år siden var vores egenkapital nede på 2,5 mio. kr. Nu er vi over 20 mio. kr. Det gør AC Horsens meget mere robust, og vi har løftet den opgave på relativt få år. Det kan hele klubben være stolt af.
Kristian Nielsen

Økonomisk sikkerhedsnet

Han glæder sig over, at overskuddet polstrer klubbens økonomisk.

- For fem år siden var vores egenkapital nede på 2,5 mio. kr. Nu er vi over 20 mio. kr. Det gør AC Horsens meget mere robust, og vi har løftet den opgave på relativt få år. Det kan hele klubben være stolt af. Man skal huske, at alle pengene er nogle, vi selv har tjent ved at drive en fodboldforretning. Vi har ikke haft en person, der er kommet med 20 mio. kr. i en papkasse, siger AC-direktøren.

AC Horsens' bestyrelse har tidligere meldt ud, at målet var en egenkapital i omegnen af 10 mio. kr. Det sagde formand Bo Pinholt i forbindelse med generalforsamlingen sidste år. Målet var at sikre en stødpude i tilfælde af en nedrykning. Det mål er med det store overskud nået to gange.

Forventer overskud i 2019

Fra næste sæson skæres antallet af hold i Superligaen ned fra 14 til 12, så risikoen for en nedrykning stiger markant.

- I forhold til de perspektiver er det endnu mere vigtigt, at vi nu har noget at stå imod med, siger Kristian Nielsen.

Hvis AC Horsens rykker ud af Superligaen på et tidspunkt vil klubben i modsætning til tidligere også blive hjulpet af en væsentligt større økonomisk kompensation fra puljen med tv-penge. Oven i har AC Horsens i lighed med mange andre klubber, garderet sig ved at indskrive klausuler i spillerkontrakterne, så der automatisk vil være en lønregulering i tilfælde af en tur ned i 1. division.

Hvis det lykkes at blive oppe i Superligaen i denne sæson, forventer AC Horsens også overskud i 2019. Det forudsætter spillersalg, men på flere andre områder kan klubben hente ekstra ind i forhold til det budgettet. AC Horsens har således kun budgetteret indtægter fra tv-puljen i forhold til blot at blive i den bedste række.

Spillersalg giver superregnskab: Historisk overskud i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce