Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skanderborg rykker op i kvindeligaen

Skanderborgs nye ligahold med træner Mikkel Voigt Frederiksen. Foran fra venstre: Monika Kongsgaard, Celine Holst, Amalie Grøn, Nicoline Berthelsen og Freja Bossen. Anden række fra venstre: Janne Brøndum, Laura Damgaard, Melanie Fuglsbjerg, Othilie Brøndum og Mette Lassen. Bagest fra venstre: Mikkel Frederiksen, Caroline Theill, Cecilie Vester og Christian Danielsen. FOTO: Morten Pape

Skanderborg rykker op i kvindeligaen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HÅNDBOLD - Skanderborgs kvinder kiksede første forsøg på hjemmebane mod Aalborg, men i andet forsøg var der ingen slinger i valsen. Skanderborg vandt så sikkert som 33-24 på udebane mod Vendsyssel, der havde den tidligere landsholdsspiller Kristina Bille som topscorer med ni mål.

Skanderborg fik helt anderledes gang i angrebsspillet end i hjemmekampen mod Aalborg, og med 33 mål var der ikke tvivl om udfaldet.

Laura Damgaard blev topscorer med 10 mål, Amalie Grøn Hansen lavede otte, Kristina Jørgensen syv, Cecilie Vester og Othilia Brøndum to, Janne Brøndum, Mette Lassen, Nicoline Berthelsen og Nicoline Olsen hver et mål.

- Vi var gode i dag, og det var lige meget, hvem vi havde mødt i denne kamp, så havde vi vundet, sagde Skanderborgs træner Mikkel Voigt Frederiksen.

- Efter 40 minutters spil var vi foran med 10 mål, og så var jeg sikker på, den var hjemme. Alt fungerede fint i både forsvar og angreb. Vi havde styr på Vendsyssel i seks mod seks. De fik mange af deres mål på hurtige kontraer til Kristina Bille, der var i en klasse for sig.

- Nu glæder vi os helt vildt til at komme til at spille i ligaen. Oprykningen er en cadeau til ungdomsarbejdet i Skanderborg, hvor 10 af de 13 spillere har været med på U16 og U18. Vi ved godt, at andre klubber har bedre vilkår end Skanderborg, men vi lægger os ikke ned og vil skrabe alle de point hjem, vi kan. Skanderborg bliver klubben, hvor unge spillere vil spille for at få mest mulig spilletid. Vi har spillet os til oprykningen. Dermed kan vi også sige, at det er fortjent. Det var der ingen, der havde regnet med. I starten af sæsonen gav Skanderborg pengene 25 gange igen for oprykning, så det siger alt om den overraskelse, vi har leveret, sagde Mikkel Voigt Frederiksen.

Skanderborg Håndbold holdt reception i Morten Børup Hallen, og spillerne havde en festlig hjemtur fra Hjørring.

- Vi er stolte af oprykningen, fordi grundlaget er skabt på vort eget håndboldakademi SHEA, siger Skanderborg Håndbolds formand Jens Christensen.

- Økonomisk står det fast, at vi spiller som amatører i ligaen. Hvis vi skrev kontrakter, ville udgifterne til forsikringer og registrering stige med 200.000 kr. Vi vil i stedet se, hvad vi kan gøre af andre tiltag for at støtte holdet. Det kunne være en træningslejr, men da herrerne var på træningslejr var egenbetaling en del af turen. Vi kender vores situation, og vi må leve med, at andre klubber kan skrive kontrakter med vore spillere, så de kan skifte klub efter 30 dages karantæne, siger Jens Christensen.

Skanderborg mangler stadig en hjemmekamp mod Odense i næste weekend, men den er uden betydning. Det er sæsonens sidste kamp for det kommende ligahold.
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.