Rohan Dennis om mystisk Tour-exit: Den rigtige beslutning

Rohan Dennis er verdensmester i enkeltstart og var en af de absolutte favoritter til at vinde fredagens enkeltstart i Touren.

Rohan Dennis om mystisk Tour-exit: Den rigtige beslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enkeltstartsspecialisten trak sig på mystisk vis fra Tour de France torsdag - dagen før løbets enkeltstart.

Forvirringen var total, da Rohan Dennis torsdag trak sig fra Tour de France tilsyneladende uden nogen grund.

Nu udtaler australieren sig selv om det mystiske exit i en pressemeddelelse fra sit hold, Bahrain Merida.

- Jeg er meget skuffet over at skulle forlade løbet på dette tidspunkt. Enkeltstarten har selvfølgelige været et stort mål for mig og holdet, men i forhold til min nuværende følelse var det den rigtige beslutning at trække mig, siger han.

Dennis er verdensmester i enkeltstart og var en af de absolutte favoritter til at vinde fredagens enkeltstart i Touren.

- Jeg ønsker mine holdkammerater det bedste i den resterende del af løbet og vil gerne takke alle Tour de France-fans, som har heppet på mig både derhjemme og i vejkanten siden Bruxelles (hvor Touren startede, red.).

- Forhåbentlig vil jeg vende tilbage og konkurrere i dette fantastiske løb igen i den kommende sæson, siger Dennis i pressemeddelelsen.

Det var i forplejningszonen på 12. etape, at australieren pludselig stod af cyklen, nægtede at køre videre og trak sig ud af Tour de France.

Det mystiske exit overraskede alle, selv hans eget hold Bahrain Merida.

- Vi er også forvirrede. Lad os bare sige, at jeg er skuffet over, hvad der skete med Rohan, for vi havde store forventninger til ham i morgen (fredag, red.), sagde Bahrain Meridas ledende sportsdirektør, Gorazd Stangelj, efter etapen.

Den tidligere norske sprinter og etapevinder i Touren Thor Hushovd fortæller, at farvellet skyldtes problemer med den enkeltstartscykel, som Dennis skulle bruge på fredagens enkeltstart.

- Han var så utilfreds med de hjul, som han skulle bruge til enkeltstartscyklen, og mente, at han ville tabe 40 watt - altså ti procent - i forhold til de bedste konkurrenter, sagde Hushovd, der var holdkammerat med Dennis på BMC-holdet i 2014, torsdag til TV2 Norge.

- Jeg tror, at det blev for meget for ham. Han mærkede presset før enkeltstarten.

Rohan Dennis om mystisk Tour-exit: Den rigtige beslutning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce