Norge tæt på VM-semifinalen i Hamburg

Lukas Nilsson rykker forbi sin klubkammerat Harald Reinkind og scorer et af sine tre mål i første halvleg. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Norge tæt på VM-semifinalen i Hamburg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den norske sejr betød, at onsdagens kamp mellem Danmark og Sverige har betydning for, hvem der går videre til semifinalen på fredag.

Herning: Norge løb på banen blot 20 timer efter sin seneste kamp mod Egypten, men det var svenskerne, der virkede mest trætte i første halvleg i det skandinaviske opgør om en semifinaleplads i Hamburg på fredag.

Norge vandt kampen med 30-27 efter 17-14 ved pausen-

Svenskerne savnede styring i Jim Gottfridssons fravær. Linus Arnesson kunne ikke løfte denne opgave alene, og svenskerne var langt fra deres bedste i første halvleg.

Lukas Nilssons langskud var det farligste svenske våben, og Hampus Wanne fra Flensburg viste, at han er den bedste venstre fløj i sammenligning med Rhein Neckars Tollbring.

Hos Norge var Sander Sagosen styrmanden sammen med Christian O'Sullivan, mens Magnus Jöndal var sikkerheden selv foran det svenske mål med seks fuldtræffere alene i første halvleg.

I anden halvleg sendte svenskerne Andreas Palicka på mål i stedet for Mikael Appelgren, og han startede med et par rappe redninger.

Alligevel var det nordmændene, der stormede videre mod sejren med en føring på 21-15 efter fem minutter.

Min sidemand, Norges konsulent Kent-Harry Andersson var dog stadig betænkelig.

- Vent til de sidste minutter. Det er her, trætheden melder sig, sagde svenskeren, der gjorde Flensburg til tysk mester i 2004 og nu er konsulent for Christian Berge, den norske landstræner, som spillede for Flensburg dengang.

Magnus Jøndal  scorede flere mål på hurtige opløb for nordmændene. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Magnus Jøndal scorede flere mål på hurtige opløb for nordmændene. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Svenskerne grebet af panik

Man fornemmede den svenske panik, fordi danskerne på onsdag er en endnu hårdere modstander end Norge.

I en episode havde svenskerne et tomt mål at score i, men den norske markspiller Christian O'Sullivan reddede i fornem stil.

Der var slet ikke den samme gejst over de mere erfarne svenskere, som var en stor skuffelse.

Den norske stregspiller Magnus Gullerud, tidligere Sønderjyske, røg ud med et rødt kort fem minutter før tid, da Norge førte med tre mål.

Kravet var en norsk sejr på fire mål. Derfor var der spænding til sidste sekund.

Den norske sejr sikrede reelt Norge en plads i semifinalen, medmindre Danmark taber med fem mål til Sverige, og det sker ikke på onsdag.

Magnus Jöndal blev kåret som kampens bedste spiller.

Norge-Sverige 30-27 (17-14)

Mål for Norge: Magnus Jöndal 11, Sander Sagosen 7, Magnus Rød 4, Kristian Bjørnsen 3, Chr. O'Sullivan 3, Bjarte Myrhol 2.

Mål for Sverige: Hampus Wanne 5, Andreas Nilsson 5, Kim Andersson 3, Lukas Nilsson 3, Simon Jeppson 3, Kim Ekdahl 2, Niklas Ekberg 2, Linus Arnesson 2, Albin Lagergren 1, Frederik Petersen 1.

Norge tæt på VM-semifinalen i Hamburg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce